150 rækkehuse står snart klar i det nye bykvarter Vonsild Bakke i Kolding til glade indflyttere.
Men vejen hen til de færdige rækkehusene er ikke ligefrem forløbet gnidningsfrit. Faktisk er der fra første spadestik rapporteret lovbrud.
Alene det sidste år er der dokumenteret hele 124 lovbrud, der dækker alt fra livsfarlige forhold til konkurser og illegalt arbejde, ifølge Arbejdstilsynet.
Det skriver 3F.
– Jeg kan ikke erindre andre sager, hvor der er givet så mange strakspåbud på så kort tid, siger Peter Hasle, der er arbejdsmiljøprofessor på Syddansk Universitet, ifølge 3F-artiklen.
Huscompagniet i stort drama: Ansatte på byggeprojekt mangler millioner
Bygherre har været bekendt med de ringe forhold på byggeriet, hvorfor entreprenører er bortvist og byggeledelsen skiftet.
De oplyser, at det har kostet et tocifret millionbeløb at rette op på skader, og det at forlænget byggeperioden.
En anden kulørt detalje ved netop bygherrene er, at det er Bennu Development og Anders Horsbøl, direktør i 1927 Estate, som står bag det udskældte byggeri.
1927 Estate vil mange kende, da de spillede en rolle i TV2’s dokumentarserie Den sorte svane. Den tidligere partner, Martin Thingstrup Odgaard, fortæller i dokumentaren, hvordan han havde hyret rockeren Fasar Al Abrar til at skille sig af med forurenet byggejord.
