En ny rapport, udarbejdet af Artelia, COWI og Build om klimapotentialet ved renovering giver nyt vidensgrundlag til den igangværende debat om bæredygtighed. Rapporten er støttet af Grundejernes Investeringsfond, og den konkluderer, at hvis byggeriet skal bidrage til at nå Danmarks klimamål frem mod 2030 og 2050, er det magtpåliggende, at vi fokuserer på at renovere, bevare og transformere mere af den eksisterende bygningsmasse frem for at bygge nyt.
Rapporten hedder ’Klimapotentiale ved renovering’, og giver ny viden til vigtigheden af materialevalg samt udviklingen af energisystemer. Den tilføjer dermed vigtige nuancer til beslutningsprocessen i renoveringsprojekter. Ny viden er blandt andet, at eksempelvis viden om materialer til renovering og ombygning kan og bør fylde mindst lige så meget som viden om materialer til nybyggeri.
Nødvendigt med stærkere data
Det er en pointe, som både byggebranchen og det regulatoriske arbejde skal tage til sig. Det mener Henrik Garver, der er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører. I hans optik er renovering og transformation afgørende for, at vi kan vende udviklingen i byggeriets klimapåvirkning. Det er imidlertid nødvendigt at være opmærksom på, det ikke er en mirakelkur, der løser alle udfordringer.
– Vi skal renovere klogt og med omtanke. På det punkt viser rapporten, at materialevalget er helt afgørende. Derfor er det essentielt, at der udvikles systematisk klimadokumentation. I første omgang for større renoveringer, så branchen får et stærkere datagrundlag og bedre muligheder for at træffe klimabevidste valg samt realisere de størst mulige klimagevinster, siger Henrik Garver.
Beslutningsrelevant viden
Rapporten kvantificerer det nationale klimapotentiale ved renovering og bevaring frem mod 2030 og 2050. Den belyser, hvordan forskellige strategier for renovering, nedrivning, nybyggeri og materialevalg påvirker den samlede klimapåvirkning, når både materialerelaterede emissioner og driftsrelaterede emissioner indregnes. Den bidrager desuden med et beslutningsrelevant vidensgrundlag til den igangværende udvikling af klimakrav og bygningsreglement.
I baselineåret 2025 opgøres den samlede årlige klimapåvirkning fra den danske bygningsmasse overslagsmæssigt til cirka 6,6 millioner ton CO2-ekvivalenter. Driften af bygningerne står for cirka 63 %, mens materialer til nybyggeri og renovering udgør henholdsvis 1,3 millioner ton og 0,9 millioner ton CO2-ekvivalenter svarende til 20 % og 14 %. Klimapåvirkning relateret til nedrivning og bortskaffelse udgør en mindre andel på cirka 3 %.
Rapportens scenarier
Rapporten har undersøgt en række scenarier, som belyser, hvordan forskellige strategier for renovering, nedrivning, nybyggeri og materialevalg påvirker den samlede klimapåvirkning i forhold til den forventede udvikling:
- Fremrykket renovering resulterer i øgede upfront emissioner og giver kun en begrænset samlet klimaeffekt frem mod 2050.
- Reduceret nedrivning og mindre nybyggeri reducerer den samlede klimapåvirkning med cirka 8 % frem mod 2050.
- Anvendelse af lavemissionsmaterialer reducerer den samlede klimapåvirkning med cirka 13 % akkumuleret frem mod 2050.
- Kombinationen af færre nedrivninger og lavemissionsmaterialer giver den største effekt med 20 % reduktion akkumuleret frem mod 2050.
Afgørende faktor klimaaftrykket
Fremskrivningen af den forventede udvikling viser en reduktion på cirka 36 % i 2030 og en reduktion på cirka 54 % i 2050 af den årlige klimapåvirkning. Reduktionen drives primært af energisystemets dekarbonisering, baseret på Energistyrelsens Klimafremskrivning 2025. Energisystemets omstilling er derfor en væsentlig forudsætning for byggeriets omstilling. I takt med at driftsrelaterede emissioner falder, udgør materialer en stadig større andel af den resterende klimapåvirkning.
Den eksisterende bygningsmasse er den afgørende faktor for byggeriets samlede klimaaftryk. I dag udgør driftsenergien en væsentlig andel, men i takt med at energisystemet dekarboniseres, får materialerelaterede emissioner stigende betydning. De største reduktionspotentialer ligger derfor i strukturelle og materialemæssige greb frem for i yderligere optimering af driften alene.
