ABC henter Cowi-profil til chefstilling

ABC Rådgivende Ingeniører styrker sin installationsforretning inden for klimatilpasning og kloakering.
Steen Hilfling Aner kommer fra en stilling som seniorspecialist hos Cowi, hvor han har arbejdet med afledning af regnvand, klimasikring og afløbsteknik. Foto: Josephine Celine.

ABC Rådgivende Ingeniører styrker sin installationsforretning inden for klimatilpasning og kloakering.

Det sker med ansættelsen af Steen Hilfling Aner som ny kompetencechef.

Han kommer fra en stilling som seniorspecialist hos Cowi, hvor han har arbejdet med lokal afledning af regnvand (LAR), klimasikring og afløbsteknik.

Læs også

Sweco opruster på landskab med SLA-profil

Før det har han været projektchef hos Rambøll og tidligere også drevet eget VVS- og kloakentreprenørfirma.

– Med Steen Hilfig Aner som kompetencechef får vi ikke alene en af de tunge specialister med om bord, siger Magnus Buch Feidenhans’l, afdelingsleder for mekaniske installationer, kloak- og klimatilpasning i ABC Rådgivende Ingeniører, og fortsætter:

– Vi skaber også en mere helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning og kloakering, hvor samspillet mellem klimaanalyse, afløbsteknik og myndighedsbehandling kan prioriteres endnu højere.

Læs også

Tscherning styrker ledelsen med profil fra E&P

Ifølge Magnus Buch Feidenhans’l er det netop kombinationen af faglighed og praktisk erfaring, som ABC har ledt efter i en ny kompetencechef på klimasikringsområdet.

– Vi har ledt efter en profil, der har dyb forståelse for samspillet mellem udførelse, projektering og myndighedsbehandling, siger afdelingslederen og fortsætter:

– Med Steens erfaring og kompetencer for både det tekniske og det myndighedsmæssige løfter vi nu hele dette område og styrker ABC’s markedsposition.

Relateret indhold