1,4 millioner m2 åbnes for nyt erhvervsbyggeri

Et nyt stort erhvervsområde ved Give tager form. Første etape omfatter mere end 350.000 m2 byggemodnede erhvervsgrunde, mens det samlede udviklingsområde kan nå over 1 million m2.
Mere end 350.000 m2 erhvervsgrunde er byggemodnet i første etape tæt på det midtjyske motorvejsnet og Billund Lufthavn. Foto: Vaekstparken.dk.

Der bliver gjort klar til omfattende erhvervsudvikling ved Give, hvor det nye Vækstparken Give skal rumme virksomheder inden for blandt andet produktion, logistik, fødevarer, energi og grøn teknologi.

Mere end 350.000 m2 erhvervsgrunde er byggemodnet i første etape, mens området samlet har et udviklingspotentiale på 1,4 millioner m2.

Dermed er der lagt op til et erhvervsområde af betydelig størrelse med mulighed for nybyggeri til virksomheder med stort arealbehov.

Læs også

6,7 mia. kroner til 35 kilometer ny jernbane

Placeringen er tæt på det midtjyske motorvejsnet og Billund Lufthavn, mens mere end 1,2 millioner mennesker ifølge aktørerne bag området bor inden for ca. en times kørsel.

Større arealer og mulighed for udvidelser

Målet er især at tiltrække virksomheder, der har behov for større arealer og mulighed for senere udvidelser.

– Vækstparken Give tilbyder noget, som mange virksomheder efterspørger i dag og som er helt centralt for vækst: Plads til at vokse, en stærk infrastruktur, adgang til kvalificeret arbejdskraft og et erhvervsmiljø præget af handlekraft og samarbejde, siger Jette Nielsen, der er formand for Give Udviklingsråd.

Læs også

111,5 hektar datacenter kan være på vej i Vestjylland

Områdets placering skal samtidig gøre det attraktivt for virksomheder med omfattende transport og logistik.

– Vi er placeret midt i Danmark med hurtig adgang til motorveje, jernbane, Billund Lufthavn og nogle af landets største vækstcentre, siger Lars Utoft, der er næstformand i Give Udviklingsråd.

Relateret indhold