Hos IBF har udviklingen ført til en omfattende omstilling af både produkter, produktion og dokumentation. Målet er ikke blot at reducere virksomhedens eget klimaaftryk, men at gøre det lettere for kunderne at leve op til fremtidens LCA-krav uden at gå på kompromis med kvalitet, levering eller økonomi.
Hos brancheorganisationen Dansk Beton taler man om ’Beton i bevægelse’ som et udtryk for branchens fælles indsats for at reducere klimaaftrykket. Den ambition deles hos Ikast Betonvare Fabrik A/S (IBF), hvor bæredygtighed i dag er en integreret del af forretningen.
– Der er sket rigtig meget over de senere år, og vi har i dag en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, som er forankret i hele organisationen. Der holdes ikke et eneste ledermøde uden, at emnet er på dagsordenen, siger ESG-chef Dorthe Aaboe Kallestrup.

En indsats på mange fronter
IBF har som mål at reducere virksomhedens CO2-udledning med 70 % inden udgangen af 2030. Indsatsen omfatter blandt andet produktionen på virksomhedens 37 lokationer, energiforsyningen og transportområdet.
Virksomheden har installeret 41 solcelleanlæg, som i 2025 producerede 3,8 millioner kilowatt timer og dækkede 18 % af det samlede elforbrug. Samtidig genanvendes spildevand fra fabriksbetonværkerne til vask af udstyr, og betonspild genanvendes enten i produktionen eller som vejfyld.
På transportsiden har IBF i begyndelsen af 2026 sat de første fire eldrevne betonkanoner i drift og planlægger at udvide flåden yderligere i de kommende år.

Samme kvalitet – lavere klimaaftryk
Den største klimagevinst findes dog fortsat i selve betonproduktionen. IBF anvender i dag mere end 40 betonrecepter med CO2-reduceret cement og har samtidig erstattet dele af cementen med restmaterialer fra stålindustrien i en række produkter.
Tiltagene er blandt andet blevet implementeret i virksomhedens afløbssortiment og i den nye generation af 2-lags fliser og belægningssten, som blev lanceret i 2025. Her kombineres CO2-reduceret cement og restmaterialer i bagbetonen, mens toplaget fortsat produceres med konventionel cement for at sikre samme kvalitet, styrke og frostbestandighed som hidtil.
– Det er vigtigt for os, at omlægningen ikke går ud over kunderne. De skal have samme produkt til samme pris og med samme holdbarhed som tidligere, siger Dorthe Aaboe Kallestrup. De nye tolagsprodukter udgør omkring 80 % af virksomhedens produktionstonnage inden for belægning, og interessen fra markedet er stor.

Dokumentation bliver stadig vigtigere
Ifølge Dorthe Aaboe Kallestrup er det i stigende grad dokumentationen bag produkterne, der efterspørges af kunderne.
– Kunderne går mere og mere op i at kunne dokumentere deres klimaaftryk. Derfor handler bæredygtighed ikke længere kun om at reducere CO2, men også om at kunne dokumentere reduktionerne på en enkel og troværdig måde, siger hun.
Udviklingen hænger tæt sammen med de skærpede LCA-krav i byggeriet. Hvor fokus tidligere primært har været på bygningens bærende konstruktioner, forventes udearealer som fliser og belægninger også at få stigende betydning i byggeriets samlede klimaregnskab. Samtidig fylder DGNB-certificeringer og krav til miljødata mere i både offentlige og private byggeprojekter.
Tæt dialog giver bedre løsninger
For IBF betyder udviklingen, at dialogen med kunderne starter tidligere end før. Alle byggeprojekter er forskellige, og valget af betonrecept og eksponeringsklasse kan have stor betydning for projektets samlede klimaaftryk. Derfor samarbejder IBF tæt med entreprenører, rådgivere og bygherrer om at finde de løsninger, der giver den rette balance mellem teknik, økonomi og klima. Virksomheden rådgiver ikke om dimensionering, men bidrager med data og dokumentation, som kan understøtte kundernes beslutningsgrundlag.
– Jo tidligere vi kommer i dialog, desto bedre kan vi hjælpe med at finde den løsning, der både opfylder de tekniske krav og understøtter projektets klimamål, forklarer Dorthe Aaboe Kallestrup.
Digitale CO2-rapporter letter arbejdet
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter dokumentation har IBF udviklet et digitalt værktøj, som gør det muligt at omsætte EPD’er, generiske data og branchedata til projektbaserede CO2-rapporter.
Målet er at gøre dokumentationsarbejdet enklere for kunderne, som i stigende grad skal kunne redegøre for klimaaftrykket i både enkelte projekter og på tværs af hele organisationen.
– Der ligger mange data bag beregningerne, men ambitionen er at gøre processen så enkel som muligt. Kunderne skal hurtigt kunne få et retvisende øjebliksbillede af CO2-aftrykket i deres projekt, siger Dorthe Aaboe Kallestrup.
For at understøtte udviklingen har IBF samtidig styrket sit EPD-team. Med op mod 3.000 varenumre i sortimentet er dokumentationsopgaven omfattende, men også en stadig vigtigere del af virksomhedens samlede bæredygtighedsindsats.

Tæt dialog med kunderne
Generelt arbejder IBF på at producere produkter med så lav GWP-værdi som muligt (Global Warming Potential). GWP er et indeks, der måler, hvor meget CO2, produktet bidrager med til den globale opvarmning over en given periode. IBF’s EPD’er ligger generelt under branchegennemsnittet, samtidig med, at kunderne kan være sikre på, at kvalitet, holdbarhed, varenumre samt ikke mindst pris er uændret.
Det giver tryghed, men da alle byggeprojekter er unikke, gælder det også om at kommunikere med kunden så tidligt som muligt, så IBF kan hjælpe med at finde den rigtige recept og eksponeringsklasse til det pågældende projekt. IBF rådgiver ikke direkte om dimensionering, men kan samarbejde med kunden og dennes rådgivere om udveksling af data, der giver det rigtige beslutningsgrundlag.
