Alvar Aalto er især kendt for sine markante enkeltbygninger og for en modernisme, hvor arkitektur, materialer og natur blev tænkt tæt sammen. Men et af den finske arkitekts mest omfattende værker er hverken et rådhus, et kulturhus eller en monumental institution.
Det er et boligområde for industriarbejdere, og Sunila i den finske by Kotka er nu optaget på UNESCOs verdensarvsliste som en del af en samling på 13 værker og steder.
Helt nyt byområde på vej i København
Området blev opført fra 1937 ved Den Finske Bugt omkring udmundingen af Kymi-floden og skabt som boligområde for medarbejderne på den lokale cellulosefabrik.
Dermed adskiller Sunila sig fra mange af modernismens mest berømte bygningsværker. Her blev de arkitektoniske idealer ikke alene udfoldet i en enkelt ikonbygning, men omsat til hverdagsarkitektur og planlægning i skalaen af et helt boligområde.
Arkitektur, landskab og hverdagsliv
Sunila regnes for et af de største realiserede projekter i Alvar Aaltos karriere og beskrives som Finlands første såkaldte skovforstad.
Området består blandt andet af 12 rækkehus- og etageboligbebyggelser, fabriksdirektørens bolig Kantola med saunaer ud mod havet samt en række servicebygninger med hver deres arkitektoniske karakter.
Det særlige ligger imidlertid lige så meget mellem bygningerne.
Panelet: Hvad sker der med værdierne, når magten vokser?
Alvar Aalto arbejdede med landskab, terræn, bebyggelse og natur som dele af den samme helhed. Boligerne blev placeret i det eksisterende landskab frem for organiseret efter en stram urban struktur, og lys, udsyn og grønne omgivelser blev centrale elementer i arbejdernes boligmiljø.
På den måde blev Sunila et tidligt eksempel på en tilgang til boligbyggeri, hvor arkitekturen ikke blot skulle levere boliger, men skabe rammer om et bedre hverdagsliv.
Smugkig på fremtidens M5-linje: Se de første billeder her
Det gjorde området til et markant eksempel på den sociale side af den nordiske modernisme og samtidig til en del af fortællingen om udviklingen af det finske velfærdssamfund.
Fabriksområdet og boligkvarteret i Sunila udgør tilsammen Alvar Aaltos største realiserede værk og Finlands første skovforstad. Det er ikke blot en enkelt bygning, men en enestående helhed. Området blev desuden forbillede for mange andre boligområder, siger Anne Stocker, formand for foreningen Pro Sunila.
Stadig boligområde efter næsten 90 år
At UNESCO nu fremhæver Sunila skyldes dermed ikke alene bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter, men også den samlede planlægning og koblingen mellem industrihistorie, arbejdsliv, natur og boligarkitektur.
Og modsat arkitektoniske hovedværker, der med tiden er blevet museer eller monumenter over deres egen epoke, fungerer Sunila fortsat efter sit oprindelige hovedformål.
Multihal til en halv milliard får fuglevinge-tag
Omkring 1.100 mennesker bor i dag i området.
Det gør Sunila til et levende eksempel på, hvordan nogle af modernismens bolig- og byplanidealer har klaret næsten 90 års brug – og giver samtidig UNESCO-udpegningen en særlig relevans i en tid, hvor også danske arkitekter, bygherrer og kommuner diskuterer kvalitet, levetid og forholdet mellem byggeri og eksisterende landskab.
Sunila indgår på verdensarvslisten i den samlede udpegning af Aalto-værker i Finland. Blandt de øvrige er Finlandiahuset, Kulturhuset, hovedsædet for Finlands socialforsikringsinstitution samt Alvar Aaltos eget hjem og tegnestue i Helsinki.
