Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.
LEADS
Odense, bæredygtigt velfærdsbyggeri med udgangspunkt i Nuværende OUH
I denne sag skal Økonomiudvalget drøfte retningen for bæredygtigt byggeri i Odense med fokus på fremtidige velfærdsinstitutioner. Drøftelsen tager udgangspunkt i omdannelsen af nuværende OUH, fordi det er et aktuelt eksempel på en omfattende omdannelse, der samtidig skaber et behov for nye velfærdsfaciliteter i området.
København, endelig vedtagelse af lokalplan
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til lokalplan for Nordre Fasanvej Nord, der muliggør fortætning af karréen med nybyggeri til helårsboliger og udpeger 15 bevaringsværdige bygninger. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring flere gange, og forvaltningen har i de sidste to høringer modtaget 10 henvendelser, hvoraf tre af dem har givet anledning til ændringer.
København, endelig vedtagelse af lokalplan
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om tillæg 1 til lokalplan Provstevejkvarteret skal endeligt vedtages. Flere grundejere har henvendt sig, da de ønsker at udnytte tagetager til beboelse i eksisterende bebyggelse beliggende i lokalplan Provstevejkvarteret. Anvendelsesændringen forudsætter et tillæg til lokalplanen.
Ugens udbud: 95.000 m2 skybrudsprojekt i Lersøparken og nyt kvindefængsel ved Ribe
København, kommunal garanti for lån til renovering
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder i Domea København, afd. 3529 – Følager. Typisk giver kommunen kun garanti til renoveringsarbejder, som er støttede (typisk af Landsbyggefonden). I nærværende tilfælde er der dog tale om ustøttede arbejder.
København, resultat af analyse om udviklingstiltag for Valbyparken
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har gennemført en analyse af udviklingstiltag, der kan gøre Valbyparken bedre egnet som eventsted for kulturarrangementer og festivaler. Udviklingstiltagene omhandler blandt andet etablering eller opgradering af infrastruktur til vand, strøm, internet, adgangsveje mm.
UDBUD
Randers, prækvalifikation
Totalrådgiver forpligter sig ved nærværende kontrakt til at levere totalrådgivning til ombygning og modernisering af Kristrup skole i Randers Kommune. Totalrådgivning forstås således at Totalrådgiver under denne kontrakt påtager sig løsning af samtlige eller de væsentligste rådgivningsopgaver.
København, offentlig licitation
Boligforeningen AAB udbyder istandsættelse af flytteboliger for at sikre en god kvalitet, kombineret med konkurrencedygtige priser. Arbejdet omfatter malerarbejde, gulvarbejde og rengøring af flytteboliger. Tilbudsgiver kan afgive tilbud på såvel de samlede opgaver, malerarbejde, gulvarbejde og rengøring af flytteboliger, ligesom tilbudsgiver kan afgive tilbud på hver af de tre fagentrepriser.
Ugens udbud: 74 ha byudvikling i København og 15.500 m2 renovering i Gentofte
Vrå, prækvalifikation
Ved nærværende udbud ønsker ordregiver at indhente tilbud på at etablere et komplet luft/vand-varmepumpeanlæg færdig til drift. Varmepumpeanlægget og alle øvrige komponenter og udstyr skal indpasses i en ny bygning, indeholdt i nærværende totalentreprise.
København, udbud med forhandling
Dette udbud gælder for Københavns Åbne Gymnasiums udbud af rammeaftale vedrørende totalrådgivning vedrørende helhedsplan, udvidelse, ombygning og renovering af dele af bygninger, beliggende Sjælør Boulevard 133, Valby.
Holstebro, udbud med forhandling
Projektet og udbuddet omfatter totalrenovering og ombygning af Sygehusgrunden Bygning 20, beliggende på Enghavevej 28-30, 7500 Holstebro. Samtlige eksisterende boliger berøres i mere eller mindre omfang og efter renovering og transformation, vil afdelingen fremad bestå af 74 almene boliger, et seniorbofællesskab og 2 ungdomsboliger.
