M.J. Eriksson har vundet en opgave for Hedensted Kommune om at etablere et nyt bakkelandskab i Tørring på i alt 100.000 m2.
Bakkelandskabet skal fungere som støjvold for en ny bydel i Tørring Vest.
Projektet medvirker til at løse flere forskellige problemstillinger på en gang, lyder det fra Hedensted-borgmester Ole Vind (V).
Top10: Mest aktive entreprenører netop nu
– Vi er særdeles tilfredse med aftalen. Den betyder, at vi i løbet af de kommende år får etableret et kuperet areal i det nordvestlige Tørring, som vil fungere som både støjvold og afskærmning for en ny bydel og samtidigt tilfører et rekreativt element til området, siger Ole Vind.
Skal formes af overskudsjord
Bakkelandskabet skal formes af ren overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter.
– Det sker, uden at vi belaster vores anlægsbudget. Samtidig kan vi medvirke til at løse en udfordring i markedet ved at anvende ren overskudsjord fra den store byggeaktivitet, vi har i området, til et konkret anlægsprojekt, siger Ole Vind.
M.J. Eriksson vandt Hedensted Kommunes udbud foran tre andre tilbudsgivere.
Øger årsresultatet med 50 % og forventer fortsat vækst
Som et led i aftalen lejer M.J. Eriksson arealet af Hedensted Kommune i en årrække og skal i de kommende år udarbejde en ny lokalplan og landskabsprojekt, som efterfølgende skal vedtages.
Herefter kan selve anlægsarbejdet gå i gang.
