11 nationale industriparker skal sætte skub i etableringen af nye produktionsfaciliteter i Danmark.
En af dem skal ligge på grænsen mellem Næstved og Vordingborg kommuner og være på 207 hektar.
Nu tager de to kommuner næste skridt mod realiseringen af industriparken.
Port of Aalborg udvider kaj og gør klar til CCS-eventyr
Styregruppen har nemlig igangsat en ansættelsesproces for at finde en projektleder.
– Vi tager nu et af de vigtigste skridt i hele etableringen af Industrial Hub Zealand, siger borgmester i Næstved Kommune, Kenneth Sørensen (V), og fortsætter:
– Med en fælles projektleder og en fælles dialog sikrer vi, at udviklingen får den retning, der skal til. Det her er et projekt, der kommer til at sætte et markant aftryk på erhvervsudviklingen i vores del af landet.
Har afsat millioner
Projektlederen får en central rolle i at sikre fremdrift samt koordinere dialogen med lodsejere, naboer, forsyningsselskaber, myndigheder og investorer.
Dansk Erhverv om ”katastrofe” i Energinet: Ny regering skal tage et opgør
Begge kommuner har afsat 1,5 mio. kroner over de kommende 2–3 år til fælles projektledelse og ekstern rådgivning.
