En gammel skole i Odense eller nærmere bestemt Vollsmose er nyistandsat og kan nu modtage 300 børn og medarbejdere.
Daginstitutionen har hele 3.000 kvm at gøre godt med.
Kompan stod for at transformere den gamle skole, hvis eksisterende arkitektoniske kvaliteter har været et stærkt inspirerende udgangspunkt til det endelige daginstitutionsmiljø, fortæller Pernille Agerholm, indretningsarkitekt i Kompan.
LE34 opruster i Odense: Står over for markant udvikling
– Med et flot hus, gode materialer og et gennemtænkt farvedesign har vi, i et frugtbart samarbejde med ledelsen, skabt en bred vifte af lege- og læringsmiljøer i både fællesarealer, grupperum og specialrum.
Der er skabt zoner til fordybelse i kreative, kognitive og sociale aktiviteter samt til fysisk leg, uddyber hun.
Næsten 300 børn har forskellige krav til daginstitutionen, hvilket de har forsøgt at imødekomme med de forskelligartede legezoner.
– Visionen har været at skabe et hus, der opleves som en by i byen – med tydelige bydele, hvor børnene kan orientere sig og finde deres eget “hjem”, siger indretningsarkitekt Pernille Agerholm.
Begejstret borgmester
I Odense Kommunen er der glæde at spore omkring det nu færdige projekt.
– Jeg er glad for, at vi med indvielsen af hele tre nye børnehuse giver vores børn rigtig gode rammer at trives i. Det er vigtigt for børnene, at vi som kommune kan tilbyde gode rammer i vores daginstitutioner. Samtidig glæder jeg mig over, at vi nu tager endnu et skridt i hele transformationen af Vollsmose, siger Peter Rahbæk Juel.
Rådgivere vinder udviklingsplan for fremtidens bymidte i Odense
Lars Christian Lilleholt, by- og kulturrådmand i Odense Kommune betoner, at børnehusene markerer et vigtigt skridt i transformationen af Vollsmose:
– Vi har fået tre børnehuse med hver deres særpræg og en høj kvalitet i arkitektur og indretning, og sammen med nye forbindelser til resten af byen er de med til at skabe en mere åben, sammenhængende og attraktiv bydel for både nuværende beboere og ikke mindst tilflyttere til området, siger Lars Christian Lilleholt.
