Ejendomsudvikleren NRE har vundet et udbud fra Glostrup Kommune om udvikling af banegårdspladsen i Glostrup.
Arealet er lokalplanlagt til etageboliger med erhverv i dele af stueetagen og rummer en samlet byggeret på ca. 8.600 etagemeter.
Ifølge lokalplanen skal bebyggelsen have en varierende etagehøjde på 4-8 etager og udgøre en svag S-form langs nordsiden af Banegårdspladsen.
52.000 m2 byggeretter udbydes i Køge – åbner op for hotel og boliger
Boligerne vil have en gennemsnitsstørrelse på 70 m2.
Projektet bliver en del af den igangværende udvikling af Glostrup Bymidte, hvor der over de kommende år etableres nye boliger, erhverv og byrum i det stationsnære område.
34,4 mio. kroner
Byggeretten var forud for udbuddet vurderet til en værdi på 34,4 mio. kroner af Glostrup Kommune.
Aftalen er betinget af gennemførelse af en due diligence-periode, hvor NRE har mulighed for at træde tilbage fra handlen, ligesom Glostrup Kommune kan gøre det, hvis kommunen vurderer et kommende skitseforslag fra NRE som ikke tilfredsstillende.
Urban Partners og Skanska opfører hundredvis af storbyboliger i Ørestad
Glostrup Kommune modtog i udbudsperioden fem købstilbud.
Byggestart forventes at blive i første kvartal 2028.
