FRI til landets nye borgmestre: Nu begynder det rigtige arbejde 

I State of the Nation-rapporten fra 2024 gjorde Foreningen for Rådgivende Ingeniører det klart, at der er behov for vedligeholdsopgaver i hele landet.
Ingeniør kigger på byggeplads
Der skal være et øget fokus på at renovere, passe på og vedligeholde i kommunerne, ifølge FRI. (Foto: Gettyimages.)

95 ud af de 98 danske kommuner har fundet en borgmester og dannet sig et overblik over deres byråd og borgerrepræsentation.  

En lang valgkamp er lagt på hylden.

Men arbejdet er først lige begyndt, hvis man spørger brancheorganisationen Forening for Rådgivende Ingeniører. 

– Det er dog nu, det rigtige arbejder starter ude i kommunerne, hvor der venter nogle store opgaver, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. 

I valgkampen udkom de med den såkaldte State of the Nation-rapport. Heri fremgår det, at der er stort behov for vedligeholdelsesopgaver.  

Læs også

FRI: Finanslov mangler fokus på et samfundssikkert Danmark

FRI regner sig frem til, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på 110 milliarder kroner, som kun vokser sig større med tiden.

De dyre opgaver handler om at vedligeholde kommunale bygninger, vejnet og ikke mindst den dyre, men strengt nødvendige, klimatilpasning og generelle -håndtering. 

– Vi har egentlig fremlagt et overblik over nogle kommunale opgaver, som halter gevaldigt efter. Derfor er vores State of the Nation-rapport en rigtig god tjekliste for de dagsordener, som er ekstra vigtige for de nyvalgte lokalpolitikere, siger Henrik Garver. 

Kommunerne skal træffe vigtige beslutninger 

De nye konstitutioner i kommunerne skal over de næste fire år blive enige om politikker og kommunale handleplaner, som får stor betydning for borgernes og byggebranchens fremtid.

De to mest centrale bekymringer fra FRI handler ifølge rapporten om:

  • Klimatilpasningsprojekter, som bør friholdes fra anlægsloftet, og Kystpuljen, der skal løftes markant.
  • Anlægsrammen, som skal øge for den kommunale bygningsmasse, så efterslæbet kan indhentes.

– I nogle kommuner er én dagsorden vigtigere end den anden – men konklusionerne i vores rapporter er, at Danmark har et stort vedligeholdelsesefterslæb for mange steder rundt i landet. Løsningen af de problemer starter kommunalt, så der venter vigtige opgaver i starten af det nye år, siger Henrik Garver.

Håbet er, at de nye kommunale konstellationer tager opfordringen fra FRI med ind i deres fremtidige beslutninger.

– Vores anbefalinger føler vi, er blevet lyttet til – dog med muligheder for forbedringer. Men de kommende byrådsmedlemmer får meget bedre muligheder for at prioritere de fysiske rammer, end det har været muligt hidtil.

Læs også

FRI etablerer ekspertgruppe: Vil skabe bedre rammer for renovering

– Derfor er det vigtigt, de nyvalgte lokalpolitikere tager det ansvar på sig, for ellers står vi tilbage med for mange samfundsøkonomiske hovedpiner, afslutter Henrik Garver.

Relateret indhold