Københavns Snedkerlaugs Snedkerprisen, der lyder på 150.000 kr., går denne gang til et projekt, der former fremtidens mere bæredygtige snedkere.
Med Projekt Grøn Snedker på Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed bliver der skabt forståelse for bæredygtighed på snedkeruddannelsen ved blandt andet at introducere biogene materialer som halm og hamp og anvise, hvordan disse materialer kan anvendes til f.eks. produktion af inventar.

Skoletrætte unge går i lære: I Sønderborg er 45 elever klar til juniormesterlære
Prisen blev overrakt af snedkerlaugets oldermand og snedkermester Mads Raaschou ved et særarrangement i Moltkes Palæ i forbindelse med 3 Days of Design.
– Med Projekt Grøn Snedker bidrager videnscentret til at forme en ny generation af håndværkere med både miljøbevidsthed og teknisk indsigt. Det er denne langsigtede og helhedsorienterede tilgang, der gør dem til en værdig modtager af årets snedkerpris, siger Mads Raaschou.
Hylder snedkerfagets traditioner
Videnscenterchef Iver Gaarsted er stolt over at centret bliver valgt som modtager af Københavns Snedkerlaugs Snedkerprisen 2025.

For første gang: H.M. Kong Frederik 10. hylder de dygtigste håndværkersvende
– Det er en anerkendelse fra alle, der hylder snedkerfagets traditioner, og som her viser forståelse for et behov for faglig udvikling i retning af bæredygtighed og med respekt for snedkerfagligheden, pointerer Iver Gaarsted.
Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris blev første gang uddelt i 2018 med midler fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.