Fredericia er en by i rivende udvikling. Her har man blandt andet etableret Kanalbyen, der ligger lige midt mellem Lillebælt og Fredericias historiske centrum med byliv, handel og kultur. Som i mange andre danske havnebyer har Fredericias centrum gennem en lang årrække været afskåret fra vandet, idet hele byens havnefront har været optaget af industri. Samtidig har Fredericia en særlig udfordring i forhold til at håndtere kommende havvandsstigninger og stormflodshændelser.
På grund af byens beliggenhed ud til Lillebælt har bymidten gentagne gange været ramt af storme, der har presset vandet fraLillebælt op over kajen ved Gammel Havn lige der, hvor Kanalbyen bygges. Udviklingen af Kanalbyen skal derfor vise, hvordan dentidligere industrihavn kan udvikles til en attraktiv ramme for menneskers liv og trivsel. Et sted man kan bo og besøge og som samtidig beskytter Fredericias historiske centrum mod oversvømmelser.
Partnerskab for klimasikring
Kanalbyen udvikles på et 20 hektar stort område omkring Gammel Havn i Fredericia. Fuldt udbygget vil den nye bydel kunne rumme omkring 2.800 arbejdspladser og 1.200 boliger. Bag udviklingen står partnerskabet
Kanalbyen i Fredericia P/S, som ejes af Realdania By & Byg og Fredericia Kommune. Det tidligere industriområde bliver udviklet som en kanalby med inspiration fra Frederik den 3.s byplaner fra 1600-tallet. Kanalbyens klimasikringsløsning kan give inspirationtil andre kystbyer, der er udfordret af stormflod og havvandsstigninger. I Fredericia har man etableret et dige hele vejen rundt om bunden af Gammel Havn i cirka 2,5 meters højde over dagligt vande. Diget er bygget sammen med promenadeforløbetlangs kanalen, så der opstår et sammenhængende rekreativt forløb omkring havnen og kanalen. Det er udformet med trapper og ramper, så alle fortsat kan komme helt ned til vandet.
Byggematerialer under lup
Direkte klimasikring er ikke det eneste initiativ, der er sat i værk. Kanalbyen er nemlig også ramme om et projekt initieret af Realdania By & Byg, der har fokus på, hvilke materialer vi skal bygge med, hvis vi skal reducere klimaaftrykket fra nybyggeri samtidig med, at vi bygger funktionelle samt komfortable boliger. Det sker helt konkret gennem opførelse og sammenligning af tre monomaterielle etagebyggerier i henholdsvis træ, tegl og beton.
Udover de tre såkaldte MiniCO2 Etagehuse med fokus på materialer opfører Realdania By & Byg to byggerier med fokus på at begrænse CO2-udledningen fra byggeprocessen via henholdsvis digitalisering og præfabrikation. Her undersøges det, hvor meget man kan reducere fejl og spild i byggeriet ved brug af digitale samarbejdsmodeller og brug af præfabrikerede moduler. Det ene byggeri har fokus på digitalisering af byggeprocessen og opføres i traditionel byggeskik med betonbagmur og teglskalmur. Det andet byggeri er under planlægning og sigter mod maksimal anvendelse af præfabrikerede moduler.
– Flere af husene er færdige, og de fem huse kommer til at ligge skulder ved skulder i Kanalbyen. Der er tale om et komparativt studie, hvor vi gerne skulle blive bedre til at håndtere såvel materialer som processer. Det er jo vigtigt at huske på, at CO2 – eller rettere et mindre CO2-aftryk – er blevet en form for valuta, vi er nødt til at forholde os til, blandt andet på baggrund af den nye EUtaksonomi, forklarer projektchef Jørgen Søndermarkfra Realdania By & Byg.
Et sjette byggeprojekt ser måske dagens lys på et senere tidspunkt, men hvad det kan komme til at indeholde, har man endnu ikke lagt sig fast på. De fem udviklingsbyggerier opføres i Kongensstræde. For at kunne sammenligne alle byggerierne opfører Realdania By & Byg alle fem huse i samme format og under enslydende rammevilkår. De vil sige, de bliver ens i størrelse med et samlet, opvarmet bruttoareal på ca. 600 kvm i fem etager og med 4-5 boliger under samme lokalplan.
I gang med LCA-beregninger
Alle fem huse opføres til bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld. Endelig skal de leve op til gængse forventninger til komfort og praktisk indretning af moderne boliger, som skal lejes ud på markedsvilkår. Målet er ikke at finde en vinder, men at udfolde de styrker og svagheder, hvert materiale fremviser, så de på sigt kan anvendes optimalt set i en klimakontekst. Ideen er at udvikle nye løsninger, som alle andre bygherrer og rådgivere kan plukke frit fra.
Formålet med at bygge tre monomaterielle huse på samme gade og med samme grundplan er at skabe mulighed for at sammenligne dem på tværs. Til det formål vil der blive lavet LCA-beregninger over CO2- udledningen for hvert enkelt hus. Der vil være fokus på sammenligning af de enkelte bygningsdele, idet forskellige materialer kan have hver deres styrker og svagheder. Dertil vil det blive kortlagt, hvor lang tid det tager at opføre husene, hvordan materialerne fungerer i diverse delkomponenter, hvad det har kostet at opføre husene, og hvordan de er at leve i.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';