Musikskole får millionløft, men beholder sin gamle sjæl

En omfattende renovering fremtidssikrer den traditionsrige Odense Musikskole.
Elevatortårnet er praktisk, og fungerer samtidigt som Odense Musikskoles nye vartegn. Foto: Odense Kommune

Efter en renovering til 18 millioner kroner kan kommende elever dyrke deres interesse for musik på en skole, der både har traditionerne med sig og lever op til nutidens krav til faciliteter.

Som noget nyt har Musikskolen bl.a. fået et lydisoleret studie, der giver endnu bedre muligheder for at arbejde med musik i professionelle rammer.

Læs også

Totalrådgiver og hovedentreprenør er fundet til Odense Stadion

– Det er lykkedes at bevare den gamle sjæl i bygningen, samtidig med at det er en ny begyndelse. Vi har været presset af forældede rammer og undervisning har til tider været båret af vilje på trods af udfordringer, siger Maibrit Baagøe Schmidt, leder af musikskolen og MGK Fyn, og fortsætter:

– De forbedrede forhold betyder, at musikken fremover får endnu bedre vilkår for både medarbejdere og elever – og det er jeg utrolig glad for.

Musikskolens opgraderede lydstudie. Foto: Odense Kommune

Efter renoveringen har alle lokalerne ved Odense Musikskole fået et løft. Undervisningslokalerne fremstår nu lyse og indbydende, og der er bl.a. tilført nye toiletter, to nye lydstudier og et længe ønsket elevatortårn ved den eksisterende bygning.

– Nu kan vi endelig tilbyde gode rammer til alle de børn og unge, der elsker at spille musik i Odense. Jeg er især glad for, at vi har tilført et elevatortårn, så gangbesværede børn, unge og voksne kan komme rundt på skolen, samtidig med at det bliver nemmere at transportere tunge instrumenter op og ned mellem etagerne. Elevatortårnet er beklædt med genbrugssten og bliver Musikskolens nye arkitektoniske vartegn, siger by- og kulturrådmand Lars Chr. Lilleholt (V).

Læs også

Giver millioner til bedre murværk i hele branchen

Yderligere har ældre, glemte gulve med Ølandssten igen set dagens lys. Ligesom der er indbygget nyt, moderne ventilationsanlæg, lyddæmpning i visse lokaler og gjort plads til to nye lydstudier.

Relateret indhold