Vindmøller og solcellepark på vej trods lokal modstand

Den famøse Thy-model erklæres død. For selv om borgerne i Thisted Kommune er imod Røjkær energipark, bliver den nu en realitet.
Luftfoto af mark med solceller og vindmøller i baggrunden.
I Thisted Kommune er det planlagt af nedtage 13 gamle vindmøller, hvorfor der altså tages flere ned, end der sættes op i kommunen, oplyser Thisted Kommune. Genrefoto: Getty Images.

40 hektar solceller og 6 vindmøller skal rejses i Jylland, nærmere bestemt Thy.

Det er konklusionen, efter Thisted Byråd i går stemte for at opføre energiparken i, hvad der allerede nu virker til at være en historisk afstemning.

– Ambitionen er at producere vedvarende energi på en af Danmarks bedste placeringer for vindenergi – og gøre det på en måde, hvor værdierne bliver i lokalområdet og kommer borgere, foreninger og virksomheder til gavn, skriver Thisted Kommune.

De oplyser også, at der udlægges 20 hektar til natur/skovrejsning i forbindelse med projekter, og at det udarbejdet i tæt samarbejde med borgerne i kommunen.

Læs også

Borgerne stemte nej til 22 vindmølleprojekter: Nu kan de ende med 90 vindmøller

Men det måske rettere manglen på samarbejde med borgerne, der vil gå i historiebøgerne – i hvert fald hvis man spørger de lokale.

Forud for afstemningen i byrådet har der været en vejledende afstemning i kommunen med et nedslående resultat for SydThy Vind, der står bag energiparken.

Afstemningen er ellers en vigtig del af det, der er døbt Thy-modellen, der netop siger, at der skal være bred opbakning til et VE-projekt, før det kan sætte op.

– I min optik er Thy-modellen afgået ved døden. Vi kan ikke længere sige, at vi har fokus på at inddrage borgerne heroppe i Thisted Kommune, siger Martin Christensen, borger i kommunen, ifølge DR.

Danmarksdemokraten Lars Westergaard, der gik imod partilinjen og gav den afgørende stemme for projektet, er desuden smidt ud af partiet på den baggrund, ifølge et opslag på X.

Relateret indhold