For år tilbage byggede arkitekt Niels Jakubiak Andersen blandt andet tagboliger på gamle ejendomme i København. Han var med til at rive gamle tage ned med kernetræsspær, der kunne holde i hundrede år mere, men som byggelovgivningen spænder ben for at genbruge i andet primært byggeri. I stedet bliver de typisk brændt eller i bedste fald reduceret til spånplader. 400.000 ton rent træ fra nedrivningsejendomme lider denne skæbne hvert år, og dette spild ansporede Niels Jakubiak Andersen til idéen om at genbruge bare en brøkdel af de kostbare ressourcer, som man dagligt forvandler til savsmuld eller aske.
– Det er et kæmpe problem, at man reducerer et meget værdifuldt materiale til bare at blive brændt af. Det bliver ‘nyttiggjort’ eller ‘genanvendt’, men det bliver ikke genbrugt på grund af blandt andet byggelovgivningens standarder for brandsikkerhed, fortæller han.
Enormt potentiale
Arkitekten førte tankerne videre i kælderen hjemme i privaten. Med hjælp fra vægtige samarbejdspartnere som Enemærke & Petersen og Tscherning samt det almene boligselskab Lejerbo blev tankerne videreudviklet til en egentlig forretningsmulighed, som i 2019 fik støtte fra Realdania. Hermed var design- og byggevirksomheden Næste blevet til virkelighed, og i 2021 etablerede den sig i Gadstrup syd for Roskilde.
Næste skulle fokusere på at bygge skure af det rigeligt forekommende genbrugstræ. For mens den eksisterende byggelovgivning forhindrer anvendelsen af genbrugt træ i primært byggeri, har sekundært byggeri sin egen kategori, der giver mulighed for at bygge med genbrugsmaterialer. Der bygges intet mindre end 500.000 kvm skure i Danmark om året, så markedet er der tydeligvis. Hovedparten af disse skure bygges typisk af stål eller nyt træ, og det æstetiske ambitionsniveau er ofte på det jævne. Niels Jakubiak Andersen så her en oplagt mulighed for både at hæve æstetikken og bygge skure langt mere bæredygtigt end tilfældet er i dag.
– Man ville kunne spare 60.000-80.000 ton CO2 om året alene ved at bygge landets skure af genbrugstræ. Vi er nødt til at reducere byggebranchens forbrug væsentligt, og det sekundære byggeri er et sted at starte, indtil byggelovgivningen bliver ændret, siger arkitekten.
Stop værditabet
Det er i overensstemmelse med kaskadeprincippet om anvendelse af træbiomasse, som i øvrigt er blevet strammet i 2023. Ifølge dette princip skal træbiomasse netop søges anvendt i overensstemmelse med den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi. Niels Jakubiak Andersen anerkender, at der kan være gode grunde til ikke at genanvende træ i store byggerier. Imidlertid kan det blive til orangerier og skure, hvor man ifølge arkitekten altid bør tage genbrugsmaterialer i anvendelse.
Ambitionen om 70 % reduktion i udledningen af drivhusgasser fra Klimaloven 2020 vil løbende føre til yderligere krav om hensigtsmæssig genbrug også af træressourcer. Et af håndtagene, man kan skrue på, er ifølge arkitekten at gøre det nemmere og mere skalerbart at kvalitetsbestemme genbrugsmaterialer.
– De aktuelle kvalitetskrav gør, at man sorterer store mængder træ fra, så fede gamle spær bliver kvast til flis eller granulat. Det er byggematerialer af højeste kvalitet, så min mission er at gribe alt det, der bliver frasorteret og skabe smukke skure af det. Man kunne også beslutte at bygge alle skure i genbrug, siger Niels Jakubiak Andersen.
Alle vinder
To skure fra Næste rejser sig ude i virkeligheden hver måned, men ambitionen er at levere et skur dagligt inden for en tidshorisont på to til tre år. Næste beskæftiger i øjeblikket 12 arkitekter, ingeniører, bygningsingeniører, tømrere og ufaglærte fra kanten af arbejdsmarkedet, mens yderligere to er på vej i job i den voksende virksomhed. Næste har faste aftaler med en lang række store nedrivningsvirksomheder, så medarbejderne har altid et stort lager af materialer ved hånden. Samtidig ser udviklingen inden for branchen i disse år ud til at hjælpe Næste yderligere på vej. EU’s taksonomiforordning sikrer incitamenter for dokumentation af bæredygtigt byggeri. Derudover vil ny lovgivning fra sommeren 2024 pålægge nedrivningsfirmaerne dokumentation for, at egnede spær, lægter og gulvplanker bliver genbrugt.
– Det betyder, at en virksomhed som vores ikke får problemer med at skaffe materialer – og det kommer til at drive vores virksomhed, at man ikke bare går efter pris. Samarbejdet er sat i system med faste prislister, så man tænker det ind allerede under nedrivningen. På denne måde får man penge for en råvare i stedet for at betale for den som affald. Der skal bruges flere ressourcer på genbrug, men det er til gengæld en ny og interessant forretning for nedrivningsbranchen, fortsætter arkitekten.
Skønhed til fremtiden
Med en leveringstid på 8-12 uger bygges modulerne på fabrikken i Gadstrup, hvorefter de finder vej til kommuner, almene boligselskaber og private ejendomsudviklere, hvor de samles som et LEGO-sæt på stedet. Næste leverer indtil videre over hele Sjælland, men har også kunder i Jylland, der så får samlet skurene af lokale montører. DTU har verificeret, at skure fra Næste har en levetid på minimum 30 år, men i praksis kan de holde i årtier længere, da de er bygget af nedrivningstømmer fra en tid, hvor træerne voksede langsomt og derfor er af Arkitekt Niels Jakubiak Andersen samarbejder med store nedrivningsfirmaer, der forsyner Næste med rigeligt genbrugstræ. Foto: Næste langt højere kvalitet end nutidigt tømmer. Yderligere benytter Næste frasorterede terrasse- og profilbrædder fra træindustrien, hvilket bidrager til holdbarheden og samtidig reducerer affaldsmængden.
– Så vores skure er i praksis et materialelager til fremtiden, som kan høstes igen om en generation, vurderer Niels Jakubiak Andersen.
Han lægger vægt på, at Næste skal kunne skalere på både materialer og arbejdskraft. Der er høj efterspørgsel på faglærte tømrere, så virksomheden har fokuseret på at satse på ufaglært arbejdskraft, som også er lettere at integrere i en industriproduktion baseret på LEAN-principper med fokus på høj kvalitet og velbeskrevne processer.
– Det er ingen kunst at lave et skur, der ser flot ud. Kunsten ligger i at skalere konceptet, hvilket også giver den største samfundsmæssige fordel. Vi arbejder på at gøre smukke skure mainstream, så enhver boligforening i Danmark har råd til dem, siger han.
Mere end et skur
Én boligforening, der fremover kommer til at nyde godt af træskure fra Næste, er Boligselskabet Sjælland. Selskabet, der har 8.000 boliger alene i Roskilde, har imidlertid indgået en alternativ aftale med Næste om langtidsleje på 50-60 år af virksomhedens skure. Boligselskabet opnår på denne måde en længere afdragsperiode, hvilket reducerer de årlige omkostninger og dermed huslejen for beboerne.
Som udgangspunkt er der tale om affaldsskure, men ifølge bæredygtighedschef i Boligselskabet Sjælland, Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, vil skurene i bedste fald blive multifunktionelle uderum, der kan skabe rammen om en række sociale aktiviteter. Han har dog også store forventninger til skurenes positive påvirkning af beboernes adfærd i det daglige.
– Vi kan få skurbygninger af langt højere kvalitet til en pris, der er sammenlignelig med et discountskur. Samtidig får vi stabilitet i driftsomkostningerne samt høj signal- og adfærdsregulerende værdi med skure, som er med til at løfte en hel boligafdeling. Det er vores hypotese, at et skur af affald vil øge incitamentet til at sortere sit affald bedre, idet du bliver mere bevidst om værdien af ressourcer. Det er en hypotese, der skal prøves af, men som vi har en klar forventning til, forklarer bæredygtighedschefen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';