Ved årsskiftet tiltrådte 55-årige Allan Løve rollen som salgsdirektør i den danske teglproducent Egernsund Wienerberger og skal stå i spidsen for salgsteamet.
– Allan Løve har præcis den kombination af erfaring og visioner, vi har brug for, siger Managing Director Line Helmark.
3 nye partnere: Ingcon giver tilbage til ledende medarbejdere
Hun uddyber:
– Han er en erfaren salgsleder med en stærk forretningsforståelse og har samtidig et stort fokus på bæredygtighed, hvilket passer perfekt til vores strategi. Hans tilgang til ledelse og samarbejde vil uden tvivl styrke både vores interne organisation og vores relationer til kunder og samarbejdspartnere.
En tid med store forandringer
Byggebranchen har været en gennemgående del af Allan Løves karriere, og han kommer senest fra en rolle som salgsdirektør hos Geberit.
Tidligere har han også arbejdet hos Saint-Gobain Gyproc, Sanistål og Hilti.
– Vi står i en tid, hvor byggebranchen gennemgår store forandringer, ikke mindst pga. øget fokus på bæredygtighed og skærpede krav til materialer, siger Allan Løve og tilføjer:
– Jeg blev tiltrukket af stillingen som salgsdirektør, fordi Egernsund Wienerberger ikke bare er markedsledende, men også er frontløber inden for bæredygtighed. Her har jeg mulighed for at arbejde tæt sammen med den danske produktion, forsyningskæden og kunder for at udvikle produkter, der matcher markedets behov og fremtidens krav.
Kjaer & Richter udnævner ny tegnestuechef
Den nye salgsdirektør tror på, at klare mål og en tæt dialog er vejen til succes:
– Mit fokus er på at give mine medarbejdere de værktøjer, data og viden, de skal bruge for at træffe de rette beslutninger. Samtidig er jeg optaget af at skabe en kultur, hvor vi sammen er stærkere, og hvor vi sammen når vores mål.
Egernsund Wienerberger er Nordens største teglvirksomhed og en del af Wienerberger-koncernen.
Egernsund Wienerberger har mere end 300 ansatte, fire fabrikker og ni showrooms i Norden.