Udvider med 600.000 m2 – bliver Danmarks største logistikcentrum

Taulov Dry Ports investering, der sikrer et samlet baglandsareal til Fredericia Havn på 1,5 mio. m2, fremtidssikrer vækstmulighederne for transport og logistik centralt placeret i landet.
Luftfoto af Fredericia med visualisering af opdelingen mellem Hertugens, Baronessens og Prinsessens kvarter samt havnen.
Taulov Dry Port besidder 1,5 mio. m2 jord svarende til 210 fodboldbaner.

Taulov Dry Port (TDP) investerer nu i yderligere 600.000 m2 og sikrer dermed et samlet baglandsareal til Fredericia Havn på 1,5 mio. m2.

Det nye areal bliver i daglig tale i kaldt for Hertugens Kvarter, og i senest 2035 vil Hertugens Kvarter rumme op til 200.000 m2 lager- og logistikfaciliteter som tillæg til de eksisterende 300.000 m2, der i dag er bygget.

Læs også

50 mio. kr.: EU støtter udvidelse af Fredericia Havn

Dermed bliver TDP Danmarks største logistikcentrum i direkte sammenhæng med dybvandshavnen i Fredericia, motorvejs- og jernbanenet og i nær relation til lufthavnen i Billund.

– Vi har succesfuldt etableret Danmarks første ’Dry Port’ i Taulov i direkte sammenhæng med dybvandshavnen i Fredericia. Det næste skridt er en investering i fremtidig udvikling af dette koncept, som har den klare fordel, at vi allerede har bevist, at vores produkter lever op til de forudsætninger, som globale kunder fra øverste hylde kræver. Dette skal vi nu sammen med eksisterende og nye kunder udforske yderligere, indleder adm. direktør Rune D. Rasmussen, ADP, der i et jointventure med PFA Pension har etableret TDP.

Stærke fremtidsudsigter

Udvidelsen er i tråd med PFA Pensions investeringsønsker og er samtidig med til at vise vejen for, hvordan havne i Danmark kan konkurrere på internationalt niveau:

– Taulov Dry Port står rigtig stærkt i vores ejendomsportefølje, og nu udvider vi den position. Det gør vi, fordi fremtidsudsigterne i TDP er så stærke, siger Peter Morgan, Head of Real Estate, PFA.

Læs også

Erhvervshavne sikrer nyt rekordregnskab: “2023 var milepælenes år”

Han tilføjer:

– Danmark er en eksport- og importnation, og man kommer ikke uden om, at aktiviteterne i Taulov altid vil spille en central rolle

Relateret indhold