Mølbak Landinspektører fusionerer med Landinspektørcentret i Herning, Landinspektørcentret LG 98 i Hobro og Landinspektørcentret Kjeldbjerg & Lundsager i Holstebro, der fra den 1. januar 2025 bliver til Mølbak Landinspektører.
Med fusionen øger Mølbak Landinspektører antallet af lokationer fra seks til ti, hvoraf seks nu er placeret i Jylland.
Det geografiske løft er en del af virksomhedens langsigtede strategi om at kunne varetage flere og større opgaver lokalt og nationalt og at sikre et bredere netværk af landinspektørservices i hele landet.
Landinspektør udvider i Vestdanmark – går efter 15 medarbejdere
Det fortæller adm. direktør Katrine Jensen:
– Vi er meget glade for, at det er lykkedes at få lokale kompetencer fra Herning, Hobro og Holstebro med i Mølbak. Ved at styrke den lokale tilstedeværelse kan vi i højere grad imødekomme den efterspørgsel, vi oplever i markedet, og vi får mulighed for at tilbyde vores høje faglighed og ydelsespalette til en større kundekreds.
InstallatørGruppen vokser sig større og stærkere – nu på Sydsjælland
Bestyrelsesformand Jens Mølbak supplerer:
– Danmark og det danske landskab er under stor forandring i takt med bl.a. etableringen af energiparker og omstilling af landbrugsproduktionen i et tempo, vi ikke har set tidligere. En omstilling, der kræver landinspektørrådgivning. Eftersom mange af de projekter kommer til at foregå i Jylland, giver det god mening, at vi øger vores tilstedeværelse netop der.
Nye løsninger
Fusionen møder stor tilfredshed, og alle parter ser frem til samarbejdet:
– Vi har stor respekt for Mølbak Landinspektører, og vi ser fusionen som en naturlig udvikling, der styrker vores kapacitet og muligheder lokalt, siger Søren Daniel Kristensen, ejer af Landinspektørcentret i Herning.
– Vi er sikre på, at vi kan bruge vores fælles ekspertise og erfaring til at tænke nye løsninger og styrke de ydelser, vi kan tilbyde vores kunder, tilføjer han.