Når Nytårsfestlighederne er bag os, og vi tager fat på arbejdsåret 2023, bliver både store og små husbyggerfirmaer stillet over for nye krav i forbindelse med opførelse af boliger. Nye klimakrav i BR18 betyder, at der skal udarbejdes en klimaberegning for al nybyggeri for at dokumentere byggeriets klimapåvirkninger.
Klar med klimaberegninger
Klimaberegninger er et nyt krav i BR18, men hos Erasmus & Partnere har man i en årrække arbejdet med avancerede beregninger, der påviser et byggeris påvirkning af bl.a. det fysiske miljø.
– Vi udfører allerede LCA-beregninger for en række af vores kunder, og den nye BR18 lovpligtige klimaberegning er en enklere og mindre omfattende udgave af livs-cyklus-vurderingen, så vi er 100 % klar med de nye klimaberegninger fra dag ét, siger Rebekka G. Ulriksen, der er certificeret rådgiver i bæredygtighed hos Erasmus & Partnere, og Direktør Lasse B. Jørgensen tilføjer
– Jeg tænker, at der er en del mindre firmaer inden for byggebranchen, der vil føle sig udfordret af de nye krav, og dem kan vi hjælpe med den rigtige dokumentation – på en nem og tryg måde – og til fornuftig pris.
Rebekka G. Ulriksen føjer til, at kravene gælder al form for nybyggeri, hvor der er krav om energirammeberegning, og hvortil der søges byggetilladelse efter 1. januar 2023.
Kompetencestærkt team
Det er et stærkt team, der er kørt i stilling til at udføre klimaberegningerne hos Erasmus & Partnere.
– Med baggrunde som bl.a. bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, teknisk tegner, teknisk assistent, ingeniørstuderende, certificeret rådgiver i bæredygtighed og DNGB-konsulent samt erfaring fra byggeri af forskellig art, så har vi en meget bred erfaringsbank at trække på – hvilket betyder, at vi også kan se klimaberegningen som en del af det større billede, ethvert byggeri er, siger Lasse B. Jørgensen.
Hvad kræver det at få udarbejdet en klimaberegning?
– For at udarbejde en klimaberegning skal vi stort set bruge de samme dokumenter, som vi benytter til en energirammeberegning – dvs. tegninger og materialeoversigt, men derudover også data på indvendige overflader samt mængdeangivelser på de benyttede byggematerialer. For at gøre det nemmere for kunden kan vi, mod et mindre tillæg, også foretage udregning af mængder, siger Morten K. Søndergaard, der er fagleder på området.
– I forbindelse med udarbejdelse af en klimaberegning benytter vi primært generiske data på alle byggematerialer, og dem har vi direkte adgang til via vore kalkuleringsværktøjer – så her kan vores kunder spare en del tid, besvær og kroner i forhold til at benytte EPD’er (Environmental Product Declaration – miljødeklarationer). Ved en klimaberegning er det tilladt kun at benytte generiske data, men såfremt kunden ønsker det, kan vi naturligvis benytte EDP’er, tilføjer Rebekka G. Ulriksen.
Klimakravene i BR18
De nye klimaberegninger vil dokumentere et byggeris klimapåvirkninger mht. CO2 i en fastlagt betragtningsperiode på 50 år. I beregningen indregnes klimapåvirkninger fra byggematerialerne gennem alle faser – fra udvinding, transport og forarbejdning af råmaterialer, fra driften mens bygningen benyttes, fra fremstilling af produkter til vedligehold i bygningens levetid samt klimapåvirkninger ved bortskaffelse og evt. genanvendelse af materialer.
De nye lovkrav indebærer, at bygninger på mere end 1000 m2 max må udlede 12,0 kg CO2eq/m2/år (CO2 + andre drivhusgasser = CO2 ækvivalenter = CO2eq).
Der skal også udarbejdes klimaberegning til bygninger under 1000 m2, men de næste 2 år er der ikke fastsat en grænseværdi, der skal overholdes.
Klimaberegningen skal afleveres sammen med færdigmelding af byggeriet, men det er en god idé, at få den tænkt ind allerede på planlægningsstadiet, så evt. forbedringer/ændringer kan foretages uden ekstra omkostninger.
Nye krav fra 2025
Fra 2025 strammes kravene, og der vil blive fastlagt en grænseværdi også for bygninger under 1000 m2, og denne samt de allerede indførte grænseværdier for bygninger over 1000 m2 strammes frem mod 2030.
For at kunne sætte realistisk opnåelige grænseværdier for byggerier under 1000 m2, benyttes 2023/ 2024 til indsamling af erfaringer, der vil blive lagt til grund for de grænseværdier, der indføres i 2025.
Frivillige grænseværdier
Der introduceres også en frivillig grænseværdi i “Lavemissionsklassen”. Her skal alle bygninger uanset størrelse overholde en grænseværdi på 8,0 kg CO2eq/m2/år. Også her vil kravene blive strammet frem mod 2030.
Hvorfor klimaberegninger?
I 2030 skal Danmarks udledning af drivhusgasser ifølge Klimaloven være reduceret med 70 % i forhold til 1990. Byggeri og anlæget er ansvarlig for omkring 30 % af vores udledning og er et af de områder, hvor der skal sættes ind. Arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser indgår i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
Det forventes, at kravet om udarbejdelse af klimaberegninger, på sigt bliver til et krav, om at der skal udføres fuld LCA-beregning i forbindelse med alle byggerier. Den nye klimaberegning kan ses som en “light”-udgave af LCA-beregningen (Life Cycle Assessment), der også medtager transport og opførelse/montering.
En fuld LCA-beregning indgår i dag blandt andet ved DGNB-certificeringer sammen med de økonomiske og sociale aspekter i forbindelse med et byggeri.
