Det er der imod den uisolerede boligmasse der springer i øjnene. Nogle af de største syndere i CO2 regnskabet nemlig vore uisolerede boliger. Statistisk udleder en uisoleret bolig mere C02 end 1.000 biler! Har du en bolig, der ikke er isoleret, er dit bidrag vigtigt!
En loftisolering er en af de bedste investeringer du kan lave
En loftisolering er mere end blot en investering i CO2 regnskabet. Det er faktisk også en af de investeringer, der giver dig det bedste økonomiske afkast.
Så udover, at du bliver medinvestor i vores fælles 2030 klimaplan, er du altså sikret et årligt afkast, som kan måles i besparelser på varmeregningen. Hvor stort dit afkast bliver, afhænger af flere forskellige faktorer. Blandt andet om boligen i forvejen er isoleret, i så fald med hvor meget, og hvilken opvarmingskilde du anvender.
Hvordan fungerer loftisoleringen
Når du skal koge æg, så sætter du låg på gyden. Du varmer vandet op til det koger, også kommer du æggene i. MEN hvad sker der, hvis ikke du sætter låg på gyden, når du varmer vandet op? Der sker to ting. Nummer et vandet tager væsentlig længere tid inden det kommer i kog. Nummer to meget af vandet er fordampet inden det er i kog.
Dit hus er gryden, og opvarmningen er vandet der skal i kog. Hvis dit loft ikke er ordentlig isoleret, har du ikke låg på din gryde. Derfor tager det meget længere tid, og koster væsentlig mere energi, inden huset er varmet op. Alt den ekstra varme der er sivet ud under opvarmningsprocessen, er total spildt og gået direkte til at varme vores klode op, i stedet for dit hus.
Loftisolering med granulat vs traditionelle isoleringsbatts
I 60’erne og 70’er begyndte man, at være opmærksomme på de penge der var at hente i at efterisolere boligen. Dengang fyrede man de fleste steder med olie, og derfor gav små tiltag ganske store besparelser. Isoleringsbatts var et kæmpe hit, og især virksomheder som Rockwool blomstrede op og fik fodfæste i Danmark. Isoleringen med batts, var nemt og som sagt gav små tiltag store besparelser.
Problemet med isoleringsbatts var, og er stadigvæk, at man ikke får lukket helt af for varmeudslippet. For den almindelige “gør det selv” isolatør er det svært, at nå helt ud i alle kroge, og isolere tæt omkring spær, rør og ved tagfoden.
Samtidig forsvinder effekten af isoleringsbatts, hvis de bliver trådt flade, eller hvis man stiller flyttekasser og andre ting ovenpå dem. Isoleringsgranulaten derimod er anderledes. Selvom materialet stort set er identisk, har isoleringsgranulaten den fordel, at den er granuleret. Det betyder med andre ord, at det er en isoleringsbatt der er revet i mindre stykker.
Isolering med granulat er en opgave, man godt selv kan varetage. Men det bedste resultat opnår man ved, at lade et professionelt isoleringsfirma varetage opgaven. Isoleringsfirmaet kan nemlig med en speciel maskine sørge for at granulaten bliver blæst ud over hele loftet, og at den lægger sig som en dyne på loftet. De små granulerede isoleringsstykker, lægger sig nemlig omkring spærene og når ned i alle revner og sprækker, når de blæses ud på loftet.
Hvad er din økonomiske gevinst ved efterisolering af loftet?
Når du har fået sat låg på din gryde, kan du mærke det direkte på varmeregningen. Som nævnt før er udsvinget selvfølgelig afhængig af din opvarmningskilde og mængden af eksisterende isolering. Din økonomiske genvist refererer man i isoleringsbranchen til som din tilbagebetalingstid. Her mener man altså, “Hvor lang tid går der, fra jeg har betalt for efterisoleringen til pengene, er tjent hjem igen”. Her er svaret, at der går typisk 3-4 år år.
Tænker du på efterisoleringen med investeringsbriller, så tager det ca. 4 år før du begynder at få et positiv afkast, da de første 4 år bliver brugt på at tilbagebetale din udgift til isoleringen. Hvis din beregnede besparelse på varmeregningen eksempelvis er på 4.000kr årligt, kan du efter det fjerde år begynde at overveje, hvad du vil bruge dine ekstra 4.000kr på.
Kan din bolig loftisoleres?
Det korte svar er ja! Alle boliger kan loftisoleres, men nogle er nemmere at isolere end andre. Det typiske 1 plans parcelhus er nemt og lige til at loftisolere. Denne hustype har nemlig et uudnyttet loftrum, hvor isoleringen nemt og hurtigt kan udlægges. I parcelhuset vil man typisk finde en smule isolering på loftet.
Denne isolering er i de fleste tilfælde et levn fra 70’erne og 80’erne. Ofte er isoleringen ødelagt og har ikke længere nogen isoleringsmæssig værdi. Enten fordi den igennem årene enten er blevet trampet flad, eller også har man afsat inbo, flyttekasser og lignende ovenpå isoleringen. Isoleringen udgør ingen fare, og man vil typisk bare blæse et nyt lag isoleringsgranulat ovenpå den gamle isolering.
Har du derimod en 1 ½ plans hus, er opgaven straks mere omstændig. Denne type af huse har nemlig en første sal med skrå vægge, som anvendes til beboelse. For at isolere 1 ½ plans huset, skal man helt ind til undertaget. Man skal formodentlig også forstærke og rette spærene af, lægge en dampspærre, lave ventilation, isolere med batts og afslutte med 2 lag gips. Det er altså, med andre ord ikke bare lige noget man gør, medmindre man alligevel skal i gang med en renovering af første salen.
Hvordan kommer jeg i gang med loftisolering af min bolig?
Der er mange isoleringsvirksomheder i Danmark, som tilbyder at udføre en loftisolering af din bolig. Hvilken du skal vælge kan være svært at sige. En god ide er, at starte loftisolering med at bestille et gratis isoleringstjek. Her tilbyder isoleringsvirksomheden at sende en energi konsulent ud til dig. Han vil gennemgå hele dit hus, og tjekke hvilke isoleringsformer der vil være bedst i dit tilfælde.
Konsulenten vil ofte både tjekke dit loft, hulmure og eventuelle etageadskillelser. Efterfølgende vil du modtage et tilbud på opgaven. I tilbuddet vil der også typisk stå hvor meget du kan forvente at få i fradrag og støtte når du efterisolerer. Med et isoleringstjek i hånden, har du et godt udgangspunkt, for at komme i gang med efterisolering af din bolig, og dermed også give dit bidrag til, at vi når vore fælles klimamål inden 2030.
