Der er turbo på byggeriet i Grønland i disse år. Et af de store satsningsområder for det grønlandske selvstyre er at løfte uddannelsesniveauet. Og at skabe bedre uddannelsesforhold for de studerende er et helt centralt element. Her er gode boliger afgørende, og flere nye kollegier langs kysten er derfor under opførelse.
Flere af byggebranchens aktører er i gang på kollegiebyggerierne. En af dem er MT Højgaard, der som hovedentreprenør netop nu er ved at færdiggøre to store kollegiebyggerier i Nuuk og Qaqortoq i samarbejde med Grønlands Selvstyre.
Et kollegie-fyrtårn på ved indsejlingen til Nuuk
I Nuuk er MT Højgaard på vej med hele 7 nye kollegiebygninger i bydelen Kujallerpaat. Et klippefyldt og vindblæst, men smukt område ved indsejlingen til Grønlands hovedstad.
Snart er de tre første bygninger færdige. De udgør 1. etape af de i alt 210 nye sengepladser som kollegierne kommer til at rumme, og som opføres i to etaper.
– Alt jord- og udsprængningsarbejde og betonelementarbejdet er klaret, så de i alt 7 bygninger står nu som færdige råhuse. Det er vi meget stolte af. Det er et stykke arbejde, vi har udført i tæt samarbejde med vores lokalt baserede elementfabrik her i Nuuk, fortæller en tilfreds John Lykke Nielsen, regionsdirektør for MT Højgaard Grønland.
Og stoltheden over, at være nået så lang udspringer blandt andet af de vanskelige kollegieboliger. Det er et smukt og ikonisk byggeri, der kommer til at stå med farvede facader langs indsejlingen til Nuuk.
Ikonisk byggeri på svær klippegrund
Ifølge regionsdirektøren gør den manglende plads og adgang hele logistikken og byggearbejdet endnu mere udfordrende.
Det betyder, at byggeledelsen hele tiden er nødt til at planlægge og finde forskellige løsninger for at kunne færdiggøre arbejdet fra de sider, der vender mod vandet og klipperne – særligt når der ikke er kørselsadgang omkring bygningerne i de udsprængte områder.
– Men de første kollegier står snart klar til aflevering, og vi ser frem til at se de studerende kan flytte ind i deres nye moderne kollegieboliger. Det er et smukt og ikonisk byggeri, der kommer til at stå med farvede facader langs indsejlingen til Nuuk.
Færdiggørelsen af de resterende etaper er også godt undervejs. – Vi er optimistiske omkring det videre arbejde med de næste bygninger, som vi forventer står færdige i løbet af det næste år, siger John Lykke Nielsen.
Nye kollegier skal trække studerende til Qaqortoq
I Qaqortoq er MT Højgaard også ved at lægge sidste hånd på et andet kollegiebyggeri. To bygninger med 136 nye sengepladsertil studerende i alle aldre. Byggeri og anlægerne er ligesom kollegiebyggeriet i Nuuk et elementbyggeri. Elementerne er blevet produceret i Nuuk på MT Højgaards egen elementfabrik og fragtet til Qaqortoq.
De nye attraktive kollegiebygninger kommer til at give et stort løft til kollegiemassen i Qaqortoq, en by som efterhånden tiltrækker mange studerende fra hele kysten til en række forskellige uddannelser i byen.
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen, har undervejs i byggeprocessen været forbi pladsen og ved selvsyn fået et indtryk af de nye kollegier – og givet udtryk for at byen med de nye kollegier får et markant løft til studiemiljøet, fortæller John Lykke Nielsen og uddyber:
– Bygningernes faciliteter er ikke kun moderne, men også handicapvenlige. Og omgivelserne i sig selv er indbydende for fællesskab og udstråler et godt studiemiljø og sammenhold, som vi tror de studerende vil nyde godt af.
– Og så har kollegierne en helt fantastisk beliggenhed med udsigt til Storesøen. De nye bygninger pynter og klæder ikke kun byen, men også studielivet i Qaqortoq. Vi glæder os meget til at aflevere de flotte bygninger til bygherren, siger John Lykke Nielsen.
Skal give Grønland mere og bedre arbejdskraft
I MT Højgaard er der udover tilfredsheden ved lige straks at kunne aflevere de nye byggerier også en god portion forventning til selv at kunne få glæde af det løft, som kollegierne forventes af give de grønlandske uddannelser.
For udviklingen i Sydgrønland og de mange fremtidige projekter i regionen kalder på mere kvalificeret arbejdskraft.
– Håndværk, Byggeri og anlægerfaget skal derfor gøres mere attraktivt i Grønland. Det mener både vi, og tidligere borgmester i Qaqortoq Simon Simonsen, siger John Lykke Nielsen og nævner byens tidligere førstemand, som nu er sløjdlærer på Tasersuup Atuerfia i Qaqortoq, og medlem af kommunalbestyrelsen.
– I MT Højgaard Grønland vil vi gerne være med til at gøre håndværkerfaget mere attraktivt for den nye generation af håndværkere, så vi har hænderne til at varetage alle de opgaver der venter i fremtiden. Det er en opgave som vi ser frem til at være medvirkende til at løse, i tæt samarbejde med de mange myndigheder, organisationer og interessenter, der arbejder målrettet med denne udfordring, siger John Lykke Nielsen og suppleres af projektchef Tonny Schou, som har været med på kollegiet i Qaqortoq.
– Vi har brug for flere folk med kompetencer til at løfte erhvervet her i Sydgrønland. Jeg håber at de flotte kollegier medvirker til, at de studerende får en bedre tilværelse her i Sydgrønland. Og måske endda gør, at de får lyst til at blive her efter endt uddannelse, lyder det håbefuldt fra projektchefen.
Lokal arbejdskraft er nøglen
MT Højgaard Grønland har i mange år været aktiv på kysten og været med til at skabe beskæftigelse og arbejdspladser til mange lokale håndværkere fra hele landet. Den udvikling vil fortsætte:
– Men de fremtidige projekter i bl.a. Sydgrønland kræver flere hænder, hænder vi i øjeblikket ikke har. Med kollegiebyggeriet her i Qaqortoq, mærkede vi, at det ikke altid er nemt at skaffe de medarbejdere, der er brug for. Der er rift om ressourcerne, og vi ved at det ikke bliver nemmere de kommende år, med de andre store projekter, der venter forude, fortæller Tonny Schou.
– Så det er da vores håb, at der i fremtiden bliver tænkt mere på fastholdelse af lokal arbejdskraft, og også i hvordan man tiltrækker ny arbejdskraft fra andre byer. Det er et af MT Højgaards erklærede pejlemærker at skulle være stærkt lokalt funderet og en integreret del af det grønlandske samfund.
– Derfor gør vi, hvad vi kan for at holde på de hænder, vi har. Blandt andet ved at udvikle de kompetencer vores medarbejdere har, så vi sikrer os, at vi også er med til at skabe fremdrift både på arbejdspladsen, men også for den enkelte medarbejder, slutter Tonny Schou.
