Drive-in depotrum klar til afgang

Stark Pit er navnet på et drive-in depotrum, der ligger der, hvor håndværkerne alligevel køber værktøj og byggematerialer. De første depotrum åbner i Viby.
Første Stark Pit er netop åbnet i Viby J. På sigt skal depot-konceptet rulles ud til flere lokationer i Danmark. Foto: Stark.
Første Stark Pit er netop åbnet i Viby J. På sigt skal depot-konceptet rulles ud til flere lokationer i Danmark. Foto: Stark.

Byggemarkedskæden Stark kommer nu med er et nyt tilbud til håndværkerne, der har brug for ekstra plads til deres værktøj og byggematerialer: Isolerede depotrum, der ligger i forbindelse med en Stark trælast, hvor håndværkerne alligevel ofte kommer.

Konceptet indebære blandt andet, at varerne kan leveres direkte i depotrummet, så de kan afhentes, når det passer ind i programmet.

– Stark Pit er et nyt forretningsområde. Vi har lavet nogle undersøgelser og kan se, at der er et marked for at tilbyde håndværkerne nogle ekstra kvadratmeter af høj kvalitet med god tilgængelighed. Ikke mindst fordi placeringen i forbindelse med Starks forretninger giver nogle praktiske fordele. Blandt andet kan vi levere varer direkte i depotrummene, som håndværkerne så kan afhente udenfor normal åbningstid, siger administrerende direktør i Stark Britta Korre Stenholt om det nye initiativ.

Ifølge byggemarkedskæden er depotrummene mellem 30 og 100 kubikmeter, og brugerne har adgang døgnet rundt. Rummene er videoovervågede og desuden isolerede og frostsikre.

Første Stark Pit er netop åbnet i Viby J. På sigt skal depot-konceptet rulles ud til flere lokationer i Danmark.

Relateret indhold