Klimaforandringer, skybrud, råstofmangel, ressourceforbrug, affaldsreduktion, renovering og beredskab stiller nye krav til byggebranchen, som kræver forskning og innovation.
Men forskning alene flytter ikke byggeriet.
Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer
Det var en central pointe fra Mette Glavind, der er direktør for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, da hun gav sit bud på branchens udfordringer på Hubexos Projektmarkedet 2027.
– Vi kan udvikle nok så mange gode løsninger. Men hvis de bliver stående hos os eller i et forskningsprojekt, har vi ikke løst ret meget. De skal ud og bruges, siger Mette Glavind og påpeger, at der på vejen fra forskning til byggeplads opstår en række barrierer.
Hvem tør bruge det nye materiale?
For nye materialer skal eksempelvis ikke blot have gode klimaegenskaber. De skal også dokumenteres for kvalitet og holdbarhed, leve op til kravene og give bygherrer, rådgivere, entreprenører og forsikringsselskaber tilstrækkelig sikkerhed til at anvende dem.
– Det er jo svært at bede en virksomhed tage risikoen ved en ny løsning, hvis dokumentationen ikke er på plads, eller hvis den ikke kan forsikres. Så bliver det kendte valg meget nemt også det sikre valg, siger Mette Glavind.
Byggeriet bruger for mange kræfter på det, virksomhederne ikke selv kan styre
Dermed har dokumentationskravene en dobbelt funktion ved at skulle sikre kvalitet og reducere risiko, men manglende dokumentation kan samtidig blive en barriere for nye materialer og metoder, vurderer hun:
– Det gælder også genbrug og genanvendelse, hvor branchen blandt andet har behov for standarder, der gør materialernes egenskaber lettere at vurdere.
Innovationen skal det sidste stykke
Og behovet stopper ikke ved materialerne. Mette Glavind peger også på teknologier til renovering og transformation, nye løsninger til klimatilpasning samt AI-værktøjer og modeller.
Ifølge hende er fælles for mange af områderne, at løsningen ikke kan udvikles og implementeres af én virksomhed eller en forsknings- og udviklingsinstitution alene:
– Vi har brug for partnerskaber, hvor dem, der udvikler viden, arbejder sammen med dem, der faktisk skal bruge den. Ellers mangler vi det sidste stykke.
Konflikter koster byggeriet milliarder, men kontrakten kan ikke løse alt
Under debatten på Hubexos Projektmarkedet 2027 pegede moderator og cheføkonom Martin Kyed på det beslægtede paradoks, at Danmark generelt placerer sig godt på innovation, men har vanskeligere ved at få innovationen helt ud i virksomhederne. Dette er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at virksomhederne er uvillige til at forandre sig.
Men en ny løsning kan være fagligt lovende og samtidig indebære en reel økonomisk eller juridisk risiko for den virksomhed, der bliver den første til at anvende den, og derfor bliver broen mellem forskning, dokumentation og marked vigtig.
AI kan løfte produktiviteten, men udfordrer byggeriets vej til erfaring
– Vi skal selvfølgelig blive ved med at udvikle nyt. Men succes er ikke, at vi har lavet et godt forskningsprojekt. Succes er, at løsningen bliver brugt og skaber en forskel ude i byggeriet, siger Mette Glavind og uddyber:
– For innovationens værdi kan i sidste ende ikke alene måles på, hvor meget ny viden branchen producerer, men på hvor meget af den, der faktisk bliver anvendt.
