Der skal etableres flere boliger til hjemløse eller hjemløsetruede unge i alderen 18-24 år.
Det har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier besluttet.
Med aftalen afsættes der 32,5 mio. kroner i 2029-2030 til etablering af såkaldte startboliger.
Aftalepartierne forventer, at bevillingen vil gøre det muligt at etablere godt 80 startboliger.
Nye regler skal bane vej for flere ‘skæve boliger’
– Jeg [er] glad for, at vi med aftalen afsætter 32,5 mio. kr. til at skabe en ny generation af startboliger, hvor udsatte unge både får et sted at bo og den nødvendige støtte til at komme godt i gang med voksenlivet, siger børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF).
Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet.
