I Aalborg har Martin Nielsen og Jan Gaarboe Jensen vilde fremtidsplaner for de historiske fabriksbygninger, Spritten.
En af bygningerne vil de omdanne til et luksushotel med 140 værelser.
Det skriver Migogaalborg.dk.
– Det bliver ikke bare en go-to-destination. Det bliver en mikro-metropol med det ypperste inden for kultur, gastronomi, livsstil og hoteller, siger Martin Nielsen, der er direktør for Spritten til mediet.
Kommune frifundet i retssag til millioner: ”Har handlet inden for lovens rammer”
De to partnere har netop indgået en aftale med en investor, som vil være med til at realisere de vilde planer.
Skulle det flaske sig med byggetilladelser til at omdanne den fredede bygning, mener Martin Nielsen, at arbejdet allerede kan gå i gang i 2028.
I 2030 vil Spritten stå færdig som hotel, vurderer han.
Kunsthal til 350 millioner
For to år siden begyndte et andet byggeri i de gamle fabriksbygninger, som stadig er undervejs.
Det handler om en ny kunsthal og en skulptur i monumental størrelse med en samlet projektsum på 350 mio. kr., som Martin Nielsen også være idemanden bag.
Ombygning af historisk spritfabrik går i gang i Nordjylland
Praksis Arkitekter er totalrådgiver på projektet, mens entreprenørvirksomheden NCC står i spidsen for omdannelsen.
Kunsthallen skal have et samlet etageareal på ca. 3.200 m2, hvoraf ca. 1.000 m2 skal bruges til en tilbygning i genbrugstegl ovenpå den historiske bygning.
Martin Nielsen mener, at Kunsthallen og Cloud City sammen med hotellet vil kunne tiltrække udenlandske gæster.
