Verdens største nødhjælpslager er på vej i Nordhavn

Arbejdet med UNICEFs nye verdenslager skal styrke Københavns position og markerer samtidig et vigtigt skridt i udviklingen af Nordhavn som international bydel.
Anlæggets ansigt mod havet bliver administrationsbygningen, som rummer arbejdspladser, konferencecenter og besøgsfaciliteter i lyse og fleksible rammer. Illustration: By & Havn.

Verdens største distributionscenter for humanitær nødhjælp er på vej i Nordhavn.

UNICEFs nye verdenslager skal samle automatiserede højlagre, lavlagre, tekniske faciliteter og en markant administrationsbygning i én hub.

Projektet arbejder med modulære, præfabrikerede løsninger og en klar bygningstypologi, hvor logistik og teknik skal integreres både funktionelt og visuelt i projektet.

Læs også

Sikkerheden under pres – nu ændres københavnsk havnefront

Det er MT Højgaard Danmark, der er totalentreprenør på byggeriet, mens Dematic Ltd er totalentreprenør på højlagre og logistiksystemer.

Det nye anlæg er designet til at understøtte en global og skalerbar nødhjælpsindsats, hvor funktionel effektivitet og arkitektonisk klarhed skal gå hånd i hånd.

Derfor organiseres bygningsmassen med fokus på optimeret logistikflow, høj driftssikkerhed og tydelig funktionel opdeling.

Læs også

København udbyder 25.000 etagemeter til nye boliger

Projektet markerer et vigtigt skridt i udviklingen af Nordhavn som international bydel ved at styrke Københavns position som globalt centrum for humanitær logistik. Det fortæller administrerende direktør i By & Havn, Nanna Westerby Jensen:

– UNICEFs verdenslager er et stærkt eksempel på den retning, vi udvikler Nordhavn i. Vi skaber en bydel, der ikke alene er attraktiv at bo og arbejde i, men som også spiller en vigtig rolle internationalt, siger hun og fortsætter:

Læs også

Byggeretter for 41 mio. kr. i spil på Frederiksberg

– Med projektet kobler vi byudvikling med globalt ansvar og understreger Nordhavns position som en moderne, driftssikker og international bydel.

Projektet er dermed et eksempel på, hvordan byudvikling i Nordhavn går hånd i hånd med globale løsninger ved at samle avanceret logistik, bæredygtighed og menneskelige arbejdspladser i én fremtidssikret helhed.

Relateret indhold