Innovative solcellepaneler

Bygningsintegrerede solceller stiller i høj grad krav til farver og materialer, hvorfor området kalder på innovative løsninger.

Solceller integreret i tegltage er aktuelle i forbindelse med energirenoveringer, men æstetikken forbliver en stor udfordring. Dette skyldes, at der er behov for innovative materialer til eksempelvis facader med farvede solceller samt hvide og farvede laminater til solcellepaneler.

I den forbindelse har Kuben Management og Solar City Denmark afholdt en arkitektkonkurrence, som resulterede i nye løsningsforlag med bedre samarbejde mellem arkitekter og solcelleleverandører.

Solceller, farver og innovation

Solar City Denmark afholder den 8. december temakonference med fokus på farver og innovation inden for bygningsintegrerede solceller. Oplægsholdere fra hele verden vil fokusere på blandt andet innovative løsninger til solcellepaneler og vise en lang række eksempler.

På konferencen bliver alle forslag til arkitektkonkurrencen præsenteret, og der kåres ligeledes en vinder blandt de nye løsningsforslag.

Tilmelding og program her.

Relateret indhold