Energistyrelsen har med sine 29 mia. kr. indgået en aftale om fangst og lagring af CO2.
Den har de indgået med Aalborg Portland og kun Aalborg Portland.
Cementfabrikken i Nordjylland skal stå for at fange og lagre 1,25 mio. ton CO2 om året fra 2030.
Det kan dermed formentlig lige akkurat redde regeringens 2030 mål – hvis alt ellers går præcis som det skal.
Danmarks største udleder vil være klimaduks: Aalborg Portland skal fange CO2
Der var dog ti prækvalificerede bydere. Udover Aalbrog Portland valgte kun en anden at byde ind: Gaia ProjectCo, bedre kendt som Vestforbrændingen.
De fik tilbudt en mindre del end den, de havde budt på, og afslog tilbuddet fra Energistyrelsen.
– Kontrakten dækker den resterende del af puljen, men ikke den fulde andel, som selskabet har ansøgt om. Dette har Gaia ProjectCo P/S valgt at takke nej til, skriver Energistyrelsen, ifølge TV2.
Dansk Metal: God nyhed
Modtagelsen i branchen har indtil videre været blandet.
I Dansk Metal ser man det lyse i aftale og er optimistiske på klimaplanen som CCS-fremtiden i Danmark.
– Det er en god nyhed, at vi nu tager et konkret skridt fra planer til virkelighed. CCS er afgørende, hvis vi skal nå vores klimamål og samtidig bevare produktion og arbejdspladser i Danmark, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Regeringen giver Aalborg Portland-anlæg særstatus og flere fordele
De hæfter sig netop ved, at flere endte med at byde. Det tolker de til, at der er et marked for CO2-fangst og -lagring, som skal undersøges.
– Nu er det vigtigt, at vi får set på, hvad der skal til for, at endnu flere CCS-projekter kan realiseres, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Det var kun de to nævnte selskaber, der endte med at byde, men i forrige runder har der været flere bud og interesse fra en række selskaber.
Dansk Fjernvarme: Ærgerlig udvikling
Ikke alle deler optimismen fra Dansk Metal. I en anden brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, ser man mere slukøret på forløbet.
– Det er ærgerligt, at energisektoren ikke får mulighed for at levere yderligere reduktioner til 2030-målet ved brug af CO₂-fangst, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Ligesom Dansk Metal mener de dog, at der et stort marked, som uheldigvis ikke er blevet udnyttet til fulde.
Aalborg Portland dropper kendt cement efter 30 år
– Ambitionerne og ønskerne er til stede, så det er et tab for Danmark, at de ikke bliver indfriet i denne omgang. For hvis Danmark skal nå klimamål og klimaneutralitet, skal der etableres CCS i energisektoren, siger Kim Mortensen.
Dansk Fjernvarme håber, at der kommer et nyt udbud og et mere gennemtænkt udbud.
De kritiserer det nu afsluttede udbud for at gøre det besværligt for de prækvalificerede bydere at manøvrere i risiko og usikkerheder ved at byde ind på milliarder.
– Når vi får en ny regering, bør den kigge grundigt på den danske strategi for udvikling af CCS, siger områdechef for CCUS i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.
