For knap fem år siden stod det klart, at Royal Unibrew var ved at vokse ud af hovedkontoret i Faxe på Sydsjælland, og derfor blev etableret midlertidige kontorpavilloner for at imødekomme behovet for mere plads.
Nu er byggetilladelsen og totalentreprisen på plads, og dermed kan første spadestik til virksomhedens udvidelse af hovedsædet blive taget i løbet af sommeren.
Udvidelsen tilfører ca. 6.400 m2 til det eksisterende hovedkontor og bringer det samlede areal op på knap 10.000 m2.
Arkitekter valgt til transformation af over 25.000 m2 i København
Administrationsbygningen designes i tre plan med godt lysindfald og tidssvarende faciliteter såsom inspirerende fællesarealer og en mere rummelig kantine, oplyser virksomheden videre:
– Vores hovedkontor har tjent os godt i mange år, men rammerne matcher ikke længere den virksomhed, Royal Unibrew er i dag. Vi har brug for mere plads og mere tidssvarende faciliteter. Udvidelsen er en vigtig investering i vores medarbejderes hverdag og i hovedkontorets funktion, siger CEO Lars Jensen, Royal Unibrew.

Faxe er mere end en adresse
Den nye administrationsbygning opføres i tilknytning til den eksisterende administrationsbygning, så de to tilsammen kommer til at udgøre ét samlet hovedsæde.
Medarbejderne bliver i de vante rammer – i den eksisterende bygning – mens byggeriet står på.
Når de nye faciliteter tages i brug i sommeren 2028, vil Royal Unibrew igangsætte en renovering af den eksisterende administrationsbygning, så denne på sigt kan fungere som internt mødecenter og supplerende kontorfaciliteter.
Byggeriet opføres i totalentreprise af Hoffmann.
Viborgs domkirkekvarter forvandles til et kulturelt kraftcenter
Med udvidelsen af hovedsædet fastholder Royal Unibrew sin tilknytning til Faxe, hvor virksomheden under skiftende navne og ejerforhold har haft base i 125 år.
Her ligger også selskabets største produktionsfacilitet.
– Faxe er mere end en adresse for os. Det er her, vi er vokset op som drikkevarevirksomhed, og hvor mange af vores kollegaer har deres hverdag. Med udvidelsen og moderniseringen af vores hovedsæde sætter vi en tyk streg under, at Faxe også i fremtiden er hjemmebane for Royal Unibrew, tilføjer Lars Jensen.
Grønt lys til 60 nye boliger i Aarhus’ største byudviklingsområde
Foruden Danmark har Royal Unibrew aktiviteter i bl.a. Norge, Finland, Baltikum, Italien, Frankrig, Benelux-landene og Canada.
