Ny styrmand for byggeriets kvalitet

DI Underdirektør Michael H. Nielsen er ny bestyrelsesformand i Byggeriets Kvalitetskontrol.

Byggeriets Kvalitetskontrol har netop afholdt generalforsamling. Her blev Michael H. Nielsen valgt som ny bestyrelsesformand. Ved generalforsamlingen blev også international direktør & COO Thomas Bustrup fra Dansk Industri samt produktionsdirektør Thomas Nygaard fra Nordkysten A/S valgt til bestyrelsen.

Byggeriets Kvalitetskontrol er et datterselskab, der er ejet af Dansk Industri. Selskabet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at certificere autoriserede virksomheder inden for kloak, vvs og el samt VE-området.

Byggeriets Kvalitetskontrol er også akkrediteret af DANAK til ISO 9001, til certificering af energikonsulenter, der energimærker bygninger, samt til at produktcertificere vinduesvirksomheder i henhold til Vinduesindustriens tekniske bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (DVV) .

Byggeriets Kvalitetskontrol certificerer desuden en række brancheordninger inden for f.eks. vådrum, styret boring og fugearbejde.

Byggeriets Kvalitetskontrol betjener knapt 3.000 virksomheder.

Relateret indhold