Dansk PtX-anlæg bliver Skandinaviens største

Fjord PtX i Aalborg bliver centrum for dansk produktion af flybrændstoffet eSAF, som udleder mindre CO2 end fossilt flybrændstof.
Norbis Park set fra luften.
Fjord PtX skal ligge i Norbis Park (markeret område), som er Aalborg Forsynings erhvervsområde. Forsyningen vil årligt aftage overskudsvarme fra anlægget svarende til mindst 10 % af varmeforbruget i den nordjyske hovedby. Derudover vil projektet skabe 2.000 arbejdspladser under byggefasen og 200 fuldtidsstillinger, når anlægget er færdigt.

Copenhagen Infastructure Partners (CIP), SAS, Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn har vil i fællesskab fremme den grønne omstilling af luftfarten, herunder den danske produktion af flybrændstoffet eSAF, som udleder mindre CO2 end fossilt flybrændstof.

Her kommer Aalborg Forsyning til at spille en afgørende rolle, for parterne bag aftalen er også enige i, at de vil understøtte projektet Fjord PtX i Norbis Park, da det er her, planerne skal realiseres.

Læs også

DTU: Manglende klimasikring vil koste over 400 milliarder

Fjord PtX bliver et af Skandinaviens største eSAF-anlæg og skal ligge i Aalborg Forsynings erhvervsområde lige nord for Aalborg – Norbis Park.

Årligt vil anlægget producere op mod 110 mio. liter flybrændstof.

Til sammenligning kræver indenrigsflyvninger i Danmark ca. 30 mio. liter brændstof om året, mens der i alt bliver brugt omtrent 1.200 mio. liter brændstof på fly ind og ud af Danmark.

Læs også

DI: Det haster med at få sat gang i offentlige energirenoveringer

CIP er projektets bygherre, og de forventer at investere mange milliarder kroner i Fjord PtX.

Udover en varmeaftale har CIP også indgået en projektudviklingsaftale med Aalborg Forsyning samt en aftale om at leje ca. 20 hektar jord, hvilket svarer til 26 fodboldbaner, til placering af anlægget i Norbis Park.

Fjord PtX vil indeholde et ca. 400 MW elektrolyseanlæg, der omdanner strøm fra vedvarende energikilder til brint, som i kombination med indfanget CO2 bliver omdannet til flybrændstof.

Anlægget vil årligt genanvende op imod 330.000 tons CO2, hvilket svarer til den årlige udledning fra 23.000 husstande.

Det er planen, at byggeriet af Fjord PtX begynder i 2026, og at anlægget vil stå færdigt i 2029.

Relateret indhold