De nominerede til Årets Skolebyggeri er fundet

For sjette år i træk afholdes konkurrencen, hvor alle kan stemme.
Kalvebod Fælled Skole har i stedet for en klassisk skolegård fået arealer rundt om sig. I midten af skolen ligger idrætssalen i stedet. Foto: Lundgaard & Tranberg arkitekter.
Kalvebod Fælled Skole har i stedet for en klassisk skolegård fået arealer rundt om sig. I midten af skolen ligger idrætssalen i stedet. Foto: Lundgaard & Tranberg arkitekter.

De fem nominerede byggerier

  • Kalvebod Fælled Skole, København
  • Bygherre: Københavns Kommune
  • Hovedentreprenør: MT Højgaard
  • Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
  • Nøvling Skole, Gistrup
  • Bygherre: Aalborg Kommune
  • Entreprenør: Projektet er udført i otte forskellige fagenterpriser
  • Arkitekt: KAAI
  • Skovbakkeskolen, Odder
  • Bygherre: Odder Kommune
  • Entreprenør: MT Højgaard
  • Arkitekt: CEBRA
  • Glødelampen, Aabenraa
  • Bygherre: VUC Syd
  • Ingeniør: Rambøll
  • Arkitekt: ZENI Arkitekter (totalrådgiver)
  • Det Kgl. Bibliotek, Aarhus
  • Bygherre: Det Kgl. Bibliotek Aarhus
  • Ingeniør: MOE
  • Arkitekt: Arkitema Architects

De fem nominerede til Årets Skolebyggeri er fundet, og i år er fire jyske byggerier fundet, mens den sidste er fra København. Vinderen findes 3. oktober på konferencen “Fremtidens skole og læringsrum”. Det skriver arrangøreren Nohrcom i en pressemeddelelse.

De nominerede er Kalvebod Fælled Skole i København, Nøvling Skole i Gistrup, Skovbakkeskolen i Odder, Glødelampen i Aabenraa samt renoveringen og udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek i Aarhus.

For at blive indstillet til prisen, skulle byggeriet stå klar til skolestarten i år, mens det samlede areal som minimum skulle være på 400 kvadratmeter.

Små folkeskoler

Blandt de sidste fem i kampen er der tre regulære folkeskoler med. Kalvebod Fælled Skole havde Københavns Kommune som bygherre og blev tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Den tresporede skole ligger ud til naturen, og planen med byggeriet har været at samle natur og byliv.

Landsbyskolen Nøvling Skole er tegnet af KAAI med planen om at forbedre læringsmiljøet blandt de cirka 130 elever, der går der. Eleverne går til 6. klasse, hvorefter de fortsætter på Gug Skole. Den originale skole blev bygget i 1963, og dette projekt var en renovering af den. Den færdige skole stod klar i 2017, hvor Kronprinsesse Mary genåbnede den.

Den sidste folkeskole er Skovbakkeskolen i Odder, der havde JFP og Kemp & Lauritzen som entreprenør, mens CEBRA tegnede bygningen. Udover skole til cirka 650 elever skulle byggeriet også rumme en daginstitution til 100 børn. En af ønskerne til byggeriet var fleksible rum, hvor størrelserne kunne ændres og dermed fortsætte med at være tidssvarende. Den samlede projektsum løb op i cirka 250 millioner kroner.

Bedre studiemiljø

Der var også to nomineringer, der ikke gik til folkeskoler. Den ene var Glødelampen, som er en til- og ombygning til VUC i Aabenraa. Grunden til navnet er, at bygningen tidligere har været en glødelampefabrik. Den ene facade er blevet bevaret, mens der er blevet opført en helt ny og moderne undervisningsbygning. Den nye bygning kobler sig på den eksisterende bygning og er blevet tegnet af ZENI.

Til sidst finder man udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek i Aarhus. Efter et treårigt projekt har de studerende nu fået flere studiepladser og flere kvadratmeter. Det er derfor også det eneste byggeri i konkurrencen, der ikke er en regulær skole. Byggeriet foregår henover tre planer, hvor der både er tænkt i studiemiljø samt en etage kun med kantine, aviser og tidsskifter. Arkitema Architects tegnede projektet.

De fem projekter er blevet valgt ud af et dommerpanel, men alle kan stemme indtil 1. oktober.

Det Kongelige Bibliotek i Aarhus er nomineret til prisen, da studiefaciliteterne er blevet ombygget. Foto: Niels Nygaard.
Det Kongelige Bibliotek i Aarhus er nomineret til prisen, da studiefaciliteterne er blevet ombygget. Foto: Niels Nygaard.
Skovbakkeskolen i Odder har haft et særligt fokus på bevægelse i byggeriet. For eksempel er brandveje indrettet som løbebaner. Foto: Adam Mørk.
Skovbakkeskolen i Odder har haft et særligt fokus på bevægelse i byggeriet. For eksempel er brandveje indrettet som løbebaner. Foto: Adam Mørk.
Nøvling Skole har fået forskellige lokalestørrelser. Det vil sige, at der nogle steder kun er plads til fem elever, mens der andre steder er plads til 50. Foto: KAAI.
Nøvling Skole har fået forskellige lokalestørrelser. Det vil sige, at der nogle steder kun er plads til fem elever, mens der andre steder er plads til 50. Foto: KAAI.
VUC Syd i Aabenraa har fået en tilbygning i den tidligere glødelampefabrik. Den østlige facede er bevaret, mens resten er revet ned. Foto: Martin Schubert.
VUC Syd i Aabenraa har fået en tilbygning i den tidligere glødelampefabrik. Den østlige facede er bevaret, mens resten er revet ned. Foto: Martin Schubert.

Relateret indhold