Gammel havn dukkede pludselig frem – bliver central i formidling af Tønders historie

Ombygningen af Skibbroen i det centrale Tønder nærmer sig sin afslutning i form af en amfiscene, der står færdig til december.
Den gamle havnefront på Skibbroen i Tønder bliver central i det 11 mio. kr. dyre formidlingsprojekt, der både vil foregå over- og under jordens overflade. Illustration: Effekt
Den gamle havnefront på Skibbroen i Tønder bliver central i det 11 mio. kr. dyre formidlingsprojekt, der både vil foregå over- og under jordens overflade. Illustration: Effekt

Tønder Gl. Havnefront – etablering af formidlingsområde

  • Adresse: Skibbroen, 6270 Tønder
  • Bygherre: Tønder kommune
  • Bygherrerådgiver: Fuldendt
  • Arkitekt og landskabsarkitekt: Effekt
  • Indretningsarkitekt: JAC studios
  • Hovedentreprenør: Chr. Johannsen A/S
  • Forventet byggestart: Juni 2024
  • Forventes færdigt: December 2024
  • Anslået budget: 11 mio. kr.
  • Omfang: Projektet omfatter etablering af en amfiscene med tilhørende formidlingsområde ved den gamle havnefront på Skibbroen i Tønder.
  • Kilde: SMART/Byggefakta

Den gamle havn i Tønder, der dukkede frem i forbindelse med renoveringsarbejde omkring den centrale Skibbroen, skal nu trækkes helt ud i lyset i en åben løsning – en såkaldt amfiløsning – hvor tilgængelighed er højt prioriteret.

Dertil indbygges et vandelement som en naturlig del af oplevelsen ved havnefronten. Projektet, der har et budget på 11 mio. kr., omfatter også forbedrede muligheder for strømudtag og andre faciliteter, som vil understøtte aktiviteter og arrangementer på Skibbroen.

Læs også: Udviklingschef har store ambitioner for Slagteribygnings transformation

Åbent og tilgængeligt

Hovedentreprenør Chr. Johannsen A/S sætter arbejdet på Skibbroen i gang i juni og skal efter planen være færdig allerede til december. Første skal forskalning og armering på plads, herefter skal der etableres spuns, bund og vægge. Først herefter kan der støbes dæk og trappe samt opsættes stålramme.

De historiske rester af den gamle havn dukkede pludselig op midt i Tønder. Nu bliver den gamle havn central i et vigtigt formidlingsprojekt for forståelsen af Tønders historiske ophav. Illustration: Effekt

– Det (projektet, red.) vil skabe et åbent og tilgængeligt område, der ikke kun imødekommer de ønsker, vi har hørt fra borgerne, men også tilføre en ny dimension til vores smukke havn, siger borgmester Jørgen Popp Petersen.

Læs også: Ribe vil blande nyt og historisk omkring den gamle åhavn

Han tilføjer:

– Tønder Gl. Havn er en central del af vores by, og dette projekt vil give området et løft, forventer borgmesteren.

En stålramme skal markere nedgangen til resterne af den gamle havn, der i dag ligger under jorden. Illustration: Effekt
En stålramme skal markere nedgangen til resterne af den gamle havn, der i dag ligger under jorden. Illustration: Effekt

Budgettet for etablering af formidlingsområdet er øget med to millioner kroner, så det i alt kommer op på 11 mio. kroner. Projektet finansieres delvist af kommunens kassebeholdning.

Relateret indhold