Klimaet lider (også) i Holland: Living Places skal vise vejen

Det første Living Places-hus udenfor Danmark er nu bygget i Holland. Her skal det bevise, at man kan bygge med biobaserede byggematerialer og opnå lavere CO2-aftryk og naturlig ventilation.
Foto af træhus med meget høj tagrejsning, tre vinduer i tagfladen, et lille i tagetes gavl. På facaden flere store vinduer på de to flader der ses. Der står en krukke med en plante op af huset. til højre ses en smule af et træ
Prototypen på den første Living Places-bolig i Holland er opført af den hollandske husbygger Bouwgroep Dijkstra Draisma (BGDD).

Mere end 350 politikere, kunder, partnere og en enkelt hollandsk dronning deltog i et stort åbningsevent, da den første Living Places prototype åbnede udenfor Danmark. Huset, der har fået navnet Smûk, befinder sig i Dokkum i Friesland.

Det er opført af den hollandske husbygger Bouwgroep Dijkstra Draisma (BGDD), der indgik en partneraftale med Velux Gruppen på Living Places konceptet i 2023.

Det nye Smûk-hus er et eksempel på, hvordan man kan tackle disse udfordringer, da det demonstrerer, hvordan man kan bygge sunde huse, der er billige at opføre og har et minimalt CO2-aftryk baseret på Living Places-konceptet.

En gruppe mennesker står omkring et bord foran et Living Places-træhus. En anden gruppe stå længere nede af træterrassen.
Til stede ved indvielsen var bl.a. HM Dronning Máxima af Holland (i turkis), direktør for bæredygtige bygninger i Velux Gruppen, Lone Feifer (med orange tørklæde) og CEO i Velux Gruppen, Lars Petersson (til højre). Foto:

Den hollandske byggesektor står i dag over for en række store udfordringer: En betydelig boligmangel. Huse, der bygges med fire gange det anbefalede CO2-aftryk. Boliger, der bliver stadig mere komplekse og mindre komfortable for brugerne.

Læs også

Træmoduler skal danne rammen om 341 nye lejligheder i Ørestad

– I byggesektoren har vi et enormt ansvar, og det bliver mere og mere tydeligt, at det haster. Vi innoverer aktivt på mange flere områder end bare bygninger. Smûk-huset sikrer et sundt indeklima med masser af dagslys, øget brug af naturlig ventilation og en behagelig temperatur både sommer og vinter. Det sker gennem en anderledes måde at designe på, behovsstyret naturlig ventilation og brug af biobaserede materialer, siger Biense Dijkstra, CEO i BGDD.

Kræver et andet perspektiv

Byggefirmaet er bl.a. kendt for sin innovative tilgang. Bl.a. samarbejde virksomheden med lokale landmænd om at dyrke biobaserede isoleringsmaterialer som f.eks. hamp og hør.

Men selvom Smûk-huset demonstrerer, at det er muligt at bygge huse, der er til at betale og har en højere komfort, er der i dag en række udfordringer i den hollandske lovgivning, der gør det svært at implementere som et alternativ til den nuværende boligtradition.

Læs også

Træetagehus snupper sejren via innovation og vigtig viden for træbyggeriet

Miljøplaner og -installationer samt synlige bjælkekonstruktioner er bl.a. nogle af de udfordringer, der skal overvindes i byplanlægningen. Og for at opnå de rette tilladelser.

– Med lanceringen af Smûk-huset ønsker vi at vise, at tingene allerede nu kan gøres anderledes. Biobaserede bygninger kræver et andet perspektiv. Hvis vi ønsker at bygge sunde, CO2-negative hjem til en overkommelig pris og i stor skala, må vi tage skridt til at opnå det nu, understreger Biense Dijkstra.

Til gavn for både mennesker og planet

Den hollandske byggesektor er ansvarlig for 38 % af alle hollandske CO2-emissioner. Heraf kommer 27 % fra energiforbrug i løbet af bygningens livscyklus. 11 % kommer fra produktionen af byggematerialer. Disse tal understreger, at det haster med at transformere byggebranchen ved at anvende nye byggemetoder og måder at tænke på. Lars Petersson, CEO i Velux Gruppen, siger:

De første Living Places-boliger blev opført på kanten af den kommende Jernbanebyen i København i 2023. De to åbne pavilloner og to komplette huse står der endnu til inspiration. Foto: Adam Mørk

– Med Living Places konceptet tilbyder vi en opskrift på husbyggeri, der er til gavn for både mennesker og planet – og vi allierer os med banebrydende partnere for at fremskynde overgangen til en mere bæredygtig byggeindustri.

Læs også

Udpeger tre klimaerhvervsskoler: Skal gå forrest i den grønne omstilling

Ud over at samarbejde med lokale landmænd i forhold til hamp og hør, er BGDD også involveret i oversvømmelse af tørvemoser for at dyrke kattehale og elefantgræs. Dette reducerer ikke kun CO2-udledningen, men producerer også cirkulære materialer til byggeriet.

Relateret indhold