Den danske byggebranche indtager en trist førsteplads med det højeste antal arbejdsulykker i Danmark sammenholdt med antallet af beskæftigede. En af de hyppigste og samtidig mest alvorlige ulykker er fald fra bygningstage eller stilladser. Dette kan i værste tilfælde have dødelig udgang. Derfor er det lovpligtigt i Danmark at benytte faldsikring, hvis der arbejdes i højden, og der er risiko for nedstyrtning.
Men når jeg rejser rundt i landet og mødes med viceværter og ejendomsmestre, møder jeg gang på gang sikkerhedsløsninger, der er monteret, så det ikke kan anvendes forsvarligt. Det skaber en falsk tryghed hos håndværkeren og andre, der arbejder i højden og forventer, at de er sikret, hvis ulykken skulle ske.
Solceller øger risici
Det er en udfordring, som jeg allerede satte fokus på for mere end 15 år siden, men problemet eksisterer stadig. Det gælder særligt i den afsluttende fase af nybyggerier, hvor der skal opsættes permanent sikkerhedsudstyr til at sikre de håndværkere, der fremover skal vedligeholde bygningerne.
Fiasko i megaklassen: Vi kan lære meget af byggeriet af Niels Bohr Bygningen
Her har sikkerhedsudstyret bl.a. fået sig en konkurrent på de danske tage, nemlig solceller. De seneste år har danskerne fået flere solceller på tagene, og det er en tendens, der forventes at vokse markant i de kommende år. Det er en god nyhed for den grønne omstilling, men desværre ikke altid for sikkerheden. I Climatic har vi de seneste år set flere eksempler på forkert montering af sikkerhedsudstyr, fordi placeringen af teknisk udstyr som solceller lader til at fortrænge faldsikring til steder på bygningen, hvor det er mindre effektivt eller måske ligefrem usikkert.
Det er et problem, når sikkerhedsudstyret placeres, hvor der er plads, i stedet for, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ofte er det desværre først, når der sker en alvorlig ulykke, at vi forstår alvoren.
Skærpede krav og regler
Når jeg eller mine kollegaer i Climatic ser udstyr, der er forkert monteret, har vi selvfølgelig et ansvar for at påpege det, informere om risici og i værste fald afvise fremtidig brug. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at vi som leverandører skal påpege fejl. I stedet bør vi som branche tage et større og fælles ansvar for at sikre arbejdernes tryghed og helbred gennem hele byggeprocessen – fra de indledende planer til bygge- og vedligeholdelsesfasen. Et vigtigt element er at sørge for, at sikkerheden prioriteres højt, og at udstyret bruges korrekt. Det gælder alle, fra bygherre og bygningsejer til arkitekten, der designer og projekterer løsningerne, og montørerne, der sætter dem op.
Kultur i byggeriet: Viden går tabt i effektivitetsræset
Et øget fokus på det fælles ansvar kan dog ikke stå alene. Der er også behov for en mere klar lovgivning på området, der understreger ansvaret for godkendt faldsikring, men også krav og dokumentation af en korrekt montering. Samtidig skal Arbejdstilsynet have mulighed for at gribe ind, når de ser faldsikring, der er monteret forkert. Det kan lyde overraskende, men Arbejdstilsynet har ikke mandat til det i den nuværende lovgivning på området i de tilfælde, hvor de ikke ser udstyret i brug. Derfor bør vi styrke lovgivningen, så det ikke kun omfatter krav om brug af et sikkerhedssystem, men også regler for, at det designes, monteres og anvendes korrekt, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';