Byggeskadefonden: Risikoerklæringen er et vigtigt værktøj – her går det ofte galt

I Kvalitetssikrings-bekendtgørelsen står, at ejere af almene byggerier både ved nybyggeri og renovering skal sikre, at der udarbejdes en erklæring om risikobehæftede forhold. Og mens risikoerklæringen har været et lovkrav i mange år, er arbejdet med at nedbringe risici blevet endnu vigtigere qua byggeriets stigende kompleksitet.

Læs også

De skal renovere ikonisk højhus på Frederiksberg

Derfor intensiverer Byggeskadefonden fokus på brugen af værktøjet, for øvelsen handler nemlig langt fra kun om at overholde lovgivningen, selvom det selvfølgelig også er vigtigt, forklarer juridisk chef i Byggeskadefonden, Henriette Mygind Krempel:

– Risikoerklæringen er et værktøj, hvis formål er at mindske sandsynligheden for svigt og skader – ved at hjælpe bygningsejer og deres rådgivere med at stille sig selv de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt.

Hun tilføjer:

– Arbejdet med risikoerklæringen handler om transparens og om, at bygningsejerne og deres rådgivere tager ansvaret for de gode, ansvarlige valg på sig og dermed bygger på et oplyst grundlag. Når der redegøres grundigt for diverse valg, giver det bygningsejer og Byggeskadefonden et langt bedre udgangspunkt.

Underbygger visionære valg

Et område, hvor det ofte går galt, er, når der i sidste øjeblik foretages besparelser og derfor skiftes spor i projekteringen.

Dermed opstår der en ny risiko, som ikke er gennemtænkt fra starten, og som man ikke får genbesøgt i risikoerklæringen ift. de nye ændringer, forklarer Henriette Mygind Krempel.

– En mangelfuld eller manglende risikoerklæring kan få stor betydning for både ansvar og dækning i en senere skadesag. Identificeres en risiko ikke, kan det føre til afvisning af dækning eller skærpet ansvar. Omvendt kan en gennemarbejdet og aktivt anvendt erklæring styrke projektets kvalitet og dokumentere, at parterne har handlet ansvarligt og fagligt korrekt.

Læs også

Byggebranchen er på rette vej: Forventer CO2-reduktion på 89 % i 2030

Hun tilføjer:

– Hvilken dokumentation findes der? Hvordan har løsningen fungeret andre steder? Er der erfaring med et materiale og/eller metode i danske klimaforhold? Det er eksempler på, hvad det giver mening at spørge sig selv om, hvis man gerne vil bygge mere bæredygtigt og klimavenligt og f.eks. implementere lette materialer og/eller metoder, der ikke er en bred erfaring med. For det er jo også i holdbarheden, det bæredygtige potentiale er, forklarer Henriette Mygind Krempel.

Læs også

Stor interesse for energirenoveringer – men oversete krav udfordrer sikkerheden i hjemmet

Hun forklarer videre, at det er rådgivers ansvar at risikovurdere projektet og udfylde risikoerklæringen. Men det overordnede ansvar for hele projektet og alle valg, f.eks. valg af rådgiver, er bygningsejers og kan ikke fuldstændig udliciteres. Hvis bygningsejer eksempelvis vælger at gøre brug af ukendte materialer og/eller metoder, medfører det valg et ansvar:

– Byggeskadefonden ’godkender’ ikke en risikoerklæring forstået på den måde, at den så kan fritage bygningsejer for ansvaret for eventuelle risikofyldte forhold. Men har man som bygningsejer argumenteret for og dokumenteret sine valg i risikoerklæringen, så viser man os i Byggeskadefonden, at man har truffet sine valg på baggrund af en grundig research og på et oplyst grundlag.

– Da står bygningsejer markant stærkere, hvis der skulle ske noget. Brug af risikoerklæringen giver på den måde en meget håndgribelig fordel for bygningsejer, fordi den øger sandsynligheden for at opnå skadedækning.

Ikke en tjekliste

Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetssikring skal en erklæring om risikobehæftede forhold udfyldes flere gange i løbet af projektets udvikling; både ved projektforslag, hovedprojekt og i forbindelse med væsentlige projektændringer.

Og det understreger netop Henriette Mygind Krempels pointe om, at risikoerklæringen ikke bare er et punkt på en tjekliste, der kan krydses af:

– Risikoerklæringen er en rammesætning for en løbende refleksion over de valg, der bliver truffet på projektet, f.eks. ved valg af nye materialer og metoder samt disses mulige konsekvenser. Det kan jo ændre sig løbende, siger Henriette Mygind Krempel.

Nye materialer og metoder

Den juridiske chef i Byggeskadefonden påpeger også, at nye materialer og metoder ikke kan bruges ukritisk, og derfor plæderer hun og fonden for, at risikovurdering og risikoerklæringen er en lige så central del af den grønne omstilling som LCA-regnskaber og CO2-værdier.

Selvom ikke alle bygningsejere endnu er lige gode til at udnytte risikoerklæringens potentiale, giver det mening at klø på med at informere om de mange fordele. For målet er ’jo at mindske sandsynligheden for dyre skader’, lyder det:

– Selvom vi dækker i 20 år, skulle byggeriet gerne holde i endnu længere tid, og det er jo i høj grad netop i holdbarheden, at det bæredygtige potentiale er. Det understreger, hvorfor risikoerklæringen er så vigtig. Den hjælper os til at være realistiske og gerne lidt kritiske, før vi bygger. Ikke efter, siger Henriette Mygind Krempel.

Læs også

Københavns mest værdifulde nybyggeri skal findes blandt 8 nominerede. Se dem her