Generationsskifte: 92-årig tømrervirksomhed ”står stærkt rustet til fremtiden”

Efter en planlagt overdragelsesproces fuldender tømrervirksomheden nu generationsskiftet, mens virksomheden føres videre med respekt for de værdier, der gennem generationer har været det bærende fundament.
Claus Rosenberg Led ses til venstre og Søren Jeppesen til højre. Foto: Presse

Siden 1934 har A.V. Jeppesen Tømrer- og Snedkermestre sat præg på Trekantområdet inden for tømrer- og snedkerarbejde samt hovedentrepriser.

Virksomheden er bygget på idealer om solidt håndværk, ordentlighed og stærke relationer til kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfund.

Læs også

Henning Larsen allierer sig med AI-firma

Pr. 31. maj overtager Claus Rosenberg Led det fulde ejerskab og den samlede ledelse af A.V. Jeppesen, når Søren Jeppesen træder ud af virksomheden.

Med generationsskiftet skal virksomheden fortsat føres videre med respekt for de værdier, der gennem 92 år har været det bærende fundament.

I 2019 blev Claus Rosenberg Led medejer med generationsskifte som et langsigtet mål. Gennem de seneste år har han været en central del af virksomhedens daglige drift og udvikling.

Læs også

Konkurser og opløsninger – uge 21

I 2019 blev Claus Rosenberg Led medejer med generationsskifte som et langsigtet mål. Gennem de seneste år han været en central del af virksomhedens daglige drift og udvikling.

– A.V. Jeppesen er bygget op gennem generationer, og derfor har det været vigtigt for mig, at overdragelsen har været en proces. Claus har arbejdet i virksomheden siden 2013, siger Søren Jeppesen. Og fortsætter:

Læs også

Norconsult henter ny chef til Aalborg: Skal bygge videre på stærk forretning

– De seneste 7 år har vi drevet firmaet sammen og nået de mål, vi har sat. Det bestyrker mig i, at Claus vil bære virksomheden videre både forretningsmæssigt og med respekt for medarbejdere og virksomhedens kultur. Jeg er derfor både stolt af og tryg ved at give stafetten videre nu.

For bestyrelsen markerer generationsskiftets afslutning resultatet af en velgennemført proces, hvor virksomhedens værdier, kontinuitet og langsigtede position har været i centrum. Det fortæller bestyrelsesformand Jørgen Lægaard:

Læs også

Stor international hæder til PensionDanmark Ejendomme

– Søren Jeppesen har gennem mange år ydet en stor indsats og været med til at sikre A.V. Jeppesen den position, virksomheden har i dag. Samtidig er generationsskiftet gennemført med omtanke og rettidig omhu, så virksomheden står stærkt rustet til fremtiden. Vi ser derfor med stor tillid frem til den videre udvikling under Claus’ ledelse.

Dermed fortsætter A.V. Jeppesen på sit stærke fundament med samme faglige stolthed, værdier og jordnære tilgang, som har præget virksomheden siden begyndelsen.

Relateret indhold