Erhvervsuddannelserne skal sætte ledelse på skoleskemaet.
Der er nemlig ikke kun brug for flere håndværkere, men flere ledende håndværkere. De skal kunne koordinere, træffe beslutninger og sikre fremdrift i komplekse byggeprocesser.
Det mener Lamilux, der tager bestik af de voldsomt mange ubesatte stillinger i branchen.
– Der er behov for profiler, der kan bevæge sig mellem det praktiske arbejde og det strategiske overblik – og som kan træde til, når der skal træffes hurtige beslutninger på byggepladsen.
Byggeriets akilleshæl: Hvor gør manglen på arbejdskraft mest ondt?
Lamilux fremhæver en af deres egne ansatte som et godt eksempel på, hvad branchen mangler.
Allan Rasmussen hedder han og er montageleder.
– Som montageleder står Allan Rasmussen for opstartsmøder, planlægning og koordinering af projekter – samtidig med, at han selv deltager aktivt i monteringen, skriver de.
Det er en rolle, der kræver både teknisk indsigt, overblik og evnen til at lede mennesker i en travl hverdag.
Bindeled og problemløser
Allan Rasmussen beskriver sin rolle som leder og håndværker som den på byggepladsen, de andre søger hen til, når udfordringen opstår.
– Min rolle er at være bindeled og problemløser, den som både mine kollegaer og vores kunder går til når udfordringer opstår. Jeg er med fra de første møder til den sidste montage og har samtidig ansvar for at sikre både fremdrift, kvalitet og samarbejde undervejs, siger Allan Rasmussen.
Leverandør planlægger nordisk oprustning
Dem er der brug for flere af i håndværkerfaget, mener Lamilux. For de moderne byggeprojekter er blevet mere komplekse, og det stiller større krav til dem, der står tættest på udførelsen.
Tidsplaner er strammere, kravene til kvalitet højere, og der er flere aktører involveret i hvert projekt.
Det øger behovet for stærke profiler på pladsen, som kan holde overblikket og sikre fremdrift. Og de er altså i mangel, hvilket for dem peger på et strukturelt problem, der kun løses ved at få uddannet flere som Allan Rasmussen.
– Man skal kunne mere end sit håndværk i dag. Det handler om at få folk til at spille sammen og sikre, at alle ved, hvad de skal – ellers går det galt, slutter Allan Rasmussen.
