Måske lige med undtagelse af Skat, så må boliglovgivningen være det emne, der gennem de seneste 110 år har bidraget mest til at sikre beskæftigelsen for danske embedsmænd. Jeg har ikke forsøgt at lave en detaljeret optælling af antallet af kommissionsbetænkninger, men der er ikke under 30 siden 1916.
Selv om der bogstavelig talt er skrevet tusindvis af sider om huslejelofter og mulige metoder til at afskaffe dem, så er langt det meste af teksterne imidlertid kedelige gentagelser af de samme rutinemæssige overvejelser.
Mangel på nybyg får boligpriser til at fortsætte stigning i 2026 og 2027
Hovedindholdet har altid været, at vi skal yde noget mere støtte til at bygge nogle almene boliger, for hvis vi bare bygger tilstrækkeligt, så mætter vi efterspørgslen efter billige boliger. Argumentet bygger på ikke bare én logisk fejlslutning, men på flere.
For det første er nybyggeri aldrig billige boliger. For det andet er efterspørgslen efter billige boliger umættelig. Vi kan allesammen bruge et ekstra værelse, hvis det bare er billigt nok.
Statskassen betaler, men ingen har gjort regnskabet op
På trods af de mange betænkninger og uendelige mængder af lovforarbejder, så findes der vist ikke et eneste sted en opgørelse af, hvad udbyttet af tidligere tilskud har været. Det har altid handlet om, hvordan tilskudsordningen kan skrues sammen på en ny måde, så den fremover giver flere kvadratmeter for færre penge.
Det er brugt megen snilde på at lave ordninger, hvor belastningen skubbes dejligt langt ud i fremtiden, så den ikke bliver alt for synlig på finansloven. Og det kræver et hestearbejde at følge op på, hvordan det så gik i sidste ende.
Boligskat møder stor kritik: Risikerer højere priser og færre boliger til salg
Periodevis har tilskuddene til nybyggeri udgjort nogle ganske pænt store andele af de offentlige udgifter. Og det kan ikke være særlig kontroversielt at konstatere, at en temmelig stor del af pengene har været spildt.
Farum Midtpunkt og Høje Gladsaxe kommer ikke til at skrive sig ind i arkitekturhistorien som højdepunkter. Og de er måske ikke engang de værste. Der findes også Gellerupparken, Vollsmose og Mjølnerparken.
Udover tilskud til nybyggeri har vi i øvrigt også spildt penge på at betale for nedrivning af gamle ejendomme, som angiveligt var blevet misrøgtet af deres ejere, men hvor der primært var tale om, at ejerne gennem årtier var blevet forhindret i at opkræve en husleje, der kunne betale for vedligeholdelse og fornyelse. Hvis man vil se, hvor smukt den slags ”sanering” kan udføres, så tag en tur til Blågårds Plads.
“Løsningen”, der øgede ubalancen på et todelt boligmarked
Og som om de pengespild ikke var slemt nok, så rejste der sig et ramaskrig i folkedybet over nedrivningerne, så den slags saneringer blev erstattet af ”byfornyelse”, hvor man for offentlige midler forærede udlejerne en istandsættelse af deres nedslidte ejendomme.
Noget samlet historisk overblik over ordningerne findes som sagt ikke, men det burde dog være til at rekonstruere ud fra finanslove og statsregnskaber.
De mistede indtægter
Helt umuligt bliver det derimod at skaffe sig et overblik over de indtægter, som stat og kommuner har mistet som følge af huslejelofter.
Det rå formål med et huslejeloft er at sænke udlejernes overskud fra deres ejendomme. Udlejerne skal forhindres i at kræve højere husleje, og dermed kommer de selvsagt til at tjene færre penge. Og hvis udlejerne har mindre overskud, så betaler de også mindre i skat.
Hvis vi antager, at venstrefløjen har ret i, at ekstra huslejekroner kun vil gå til ekstra profit, som udlejerne vil trække ud af ejendommene, så bliver det ikke ret svært at regne ud, at ca. halvdelen af huslejereduktionen betales af statskassen.
En million på et år: Prisen på en lejlighed steg voldsomt sidste år
Ejendommen kan naturligvis være placeret i et selskab, som kun betaler selskabsskat, så længe pengene bliver i selskabet, men hvis de trækkes ud som overskud, så betales der også udbytteskat hos modtageren.
Ejerskabet kan naturligvis også være nogle mere sindrige konstruktioner med andre skattestrukturer, men der vil stadig være en solid nedgang i statskassens indtægter, når pengene trækkes ud til forbrug af den, der i sidste ende er ejer.
2025 satte ny rekord i storbyernes lejlighedssalg
På lidt længere sigt giver huslejelofter også nedgang i ejendommens værdi, og dermed bliver der ikke grundlag for så høj en ejendomsbeskatning. Det er ret notorisk, at udlejningsejendomme betaler betragteligt meget mindre i ejendomsskat pr. kvadratmeter boligareal end ejerboliger.
Jeg har ikke noget skøn for beløbets samlede størrelse, men det skal da regnes i milliarder om året.
Lavere værdi af ejendommene viser sig jo også i en lavere indkomst fra avanceskat, når ejendommene sælges. Og når ejerne dør, så giver det sandelig også lavere indtægter til myndighederne fra boafgift.
”Compensatio lucri cum damno”, sagde romerne
På dansk siger vi ofte, at man skal tage det sure med det søde. Fordelene må afvejes overfor ulemperne ved en ordning. Allerede de gamle latinere kendte den tanke.
Problemet ved huslejelofter er, at selv om vi første gang fik et for 110 år siden, så er der aldrig nogen, som har forsøgt at gøre regnskabet op – hele regnskabet vel at mærke. Men det kræver ikke ret megen snusen til emnet at indse, at regnskabet med meget stor sandsynlighed går i minus.
Konsekvensen af det er, at hvis man virkelig vil synes, at lejerne er en forfulgt gruppe, som fortjener støtte fra det øvrige samfund, så ville det være billigere at udbetale støtten direkte end på den indirekte måde gennem et huslejeloft.
