BIG designer 5. skole i USA – en kube til fremtidens arkitekter

En 4.650 m2 kubeformet bygning skal samle de eksisterende faciliteter på University of Kansas' School of Architecture & Design under ét tag til eksperimenterende læring.
Bygningen strækker sig over seks etager og vil blive konstrueret i massivt træ, karakteriseret af store rumhøjder og forbundet til den historiske campus omkring skolen. Illustration: Kilograph.
Bygningen strækker sig over seks etager og vil blive konstrueret i massivt træ, karakteriseret af store rumhøjder og forbundet til den historiske campus omkring skolen. Illustration: Kilograph.

Om projektet

  • Areal: 16.598 m2 Bygherre: University of Kansas
  • Samarbejdspartnere: BNIM, StructureCraft, Walter P Moore, Cumming Group, JE Dunn Construction, Smith & Boucher, Forza Consultants, SK Design Group, Rosin Preservation, Kilograph

University of Kansas’ School of Architecture & Design er i dag fordelt mellem to separate bygninger, Marvin Hall fra 1908 og Chalmers Hall fra 1978, som nu skal forbindes ved hjælp af en nye bygning ved navn Makers’ KUbe.

BIGs design er den 4.650 m2 kubeformet bygning tilfører nye undervisningsrum, værksteder og arbejdspladser til studerende ved arkitektskolen.

Læs også: Et spektakulært byggeri – Nordhavns nye bydel er nået ved vejs ende

Desuden moderniseres og etableres ny rumfordeling af skolens i alt 17.000 m2, og hele projektet er udviklet i fællesskab med skolens mere end 1.300 design- og arkitektur studerende, undervisere og bestyrelsesmedlemmer.

- Vores design til Arkitekt- og Designskolen ved Kansas Universitet gør brug af tre overordnede designgreb: Bevaring, transformation og nybyggeri, fortæller Bjarke Ingels. Illustration: BIG - Bjarke Ingels Group.
– Vores design til Arkitekt- og Designskolen ved Kansas Universitet gør brug af tre overordnede designgreb: Bevaring, transformation og nybyggeri, fortæller Bjarke Ingels. Illustration: BIG – Bjarke Ingels Group.

Bygningen er udgjort af en massiv træstruktur og designet med henblik på at bruge få materialer i konstruktionen. Strukturens eksponerede føringer er inspireret af traditionelle japanske samlingsteknikker og minimerer brugen af stålplader og skruer, oplyser arkitektvirksomheden.

Facaden er af glas og giver kig til træstrukturen udefra, hvilket skaber et ternet mønster med de naturfiberelementer, som bygningen er isoleret med.

Makers' KUbe bliver BIGs femte undervisningsbygning i USA efter The Heights School i Arlington og UMass Amhersts Isenberg Innovation Hub i Massachusetts, der begge åbnede i 2019. Virksomhedens projekter Johns Hopkins Universitys Student Center i Maryland og Claremont McKenna College Robert Day Sciences Center i Californien er under opførelse og sat til at åbne i 2025. Illustration: Kilograph.
Makers’ KUbe bliver BIGs femte undervisningsbygning i USA efter The Heights School i Arlington og UMass Amhersts Isenberg Innovation Hub i Massachusetts, der begge åbnede i 2019. Virksomhedens projekter Johns Hopkins Universitys Student Center i Maryland og Claremont McKenna College Robert Day Sciences Center i Californien er under opførelse og sat til at åbne i 2025. Illustration: Kilograph.

Skolens to eksisterende bygninger vil også blive renoveret af BIG for at kunne trække mere dagslys ind og forlænge deres levetid:

– The Makers’ KUbe er et byggeri tænkt som et udstillingsvindue for brug af få materialer, træ, traditionelt snedkerarbejde og robotfremstilling, fortæller Bjarke Ingels, grundlægger og kreativ direktør, BIG.

Læs også: Så skal der stemmes: Københavnerne kårer smukt nybyggeri

– Bygningens træstruktur er gjort synlig, og strukturen bidrager dermed til bygningens udtryk. En trappe løber op igennem bygningens kerne, hvori brandtrappen er placeret, og binder alle tegnesale sammen fra stue- til tagetage. Bygningen udgør et levende pensum og håndgribeliggør struktur, funktion og håndværk, der vil kunne benyttes af studerende som inspiration og afsæt i deres studier, tilføjer han.

Illustration: BIG - Bjarke Ingels Group.
Illustration: BIG – Bjarke Ingels Group.

Bygningens fire hjørner er vinklet indad, hvilket i stueetagen former overdækkede indgangsområder og på dens tagetage giver plads til udendørsterrasser. Den nederste etage er forbeholdt 3D-print og robotlaboratorier samt en café, hvorfra en fælles trappe snor sig op igennem hele bygningen. Store tegnesale samt rum i enkelt- og dobbelthøjde vil præge bygningens etager.

Læs også: C.F. Møller Architects løber med forsvarspris for svensk garnison

Fra arkitektvirksomheden lyder, at enkeltheden i designet er skabt som svar på skolens behov for funktionelle grundrum, der gør det muligt at tilpasse bygningen til fremtidige behov, mens materialer brugt til indretning af rummene vil alle være genanvendelige. Solceller vil blive installeret på tilbygningens og Chalmers Halls tag. Regnvand vil derudover blive opsamlet og genanvendt til vanding af landskabet omkring skolen.

– Vores design og plan for rumfordeling til Arkitekt- og Designskolen på Kansas Universitet har haft tre ærinder: at bevare skolens historiske bygninger, samtidig med at de moderniseres; at forlænge levetiden af de eksisterende bygninger med minimal intervention; og at udvide skolen med de nødvendige faciliteter ved brug af få materialer. Vores håb er at kunne inspirere vores fremtidige fagfæller og opmuntre dem til fællesskab og eksperimenteren, siger Thomas Christoffersen, partner, BIG.

Relateret indhold