Legoland kommer tilbage på familiens hænder

Lego-familiens pengetank Kirkbi, kapitalfonden Blackstone og Canadas største pensionskasse griber til lommerne og køber Merlin Entertainments, der ejer Legoland. Pris: 40 milliarder kroner.
Legoland skifter ejer. Legofamiliens egen pengetank, Kirkbi, er gået sammen med to andre pengestærke partnere. Colourbox.
Legoland skifter ejer. Legofamiliens egen pengetank, Kirkbi, er gået sammen med to andre pengestærke partnere. Colourbox.

For den nette sum af 40 milliarder kroner køber et konsortium bestående af Kirkbi, Blackstone og Canadas største pensionskasse selskabet, som ejer Legoland – Merlin Entertainments.

Det omfatter otte forlystelsesparker verden over inklusive verdens første Legoland i Billund. Konsortiet mener, at en markant og langsigtet investering er nødvendig for at sikre fortsat vækst i virksomheden.

– Vi har stor stolthed og passion for denne fantastiske virksomhed, dens ledelsesteam og dens ansatte. Med en fælles forståelse for forretningen og dens kultur, tror vi, at denne gruppe af investorer har de samlede ressourcer der er nødvendige for at udstyre Merlin, herunder Legolands Park- og Oplevelsescentre, til deres næste vækstefase og nå deres deres fulde potentiale, siger administrerende direktør i Kirkbi Søren Thorup Sørensen.

– Vi er glade for at gå sammen med Kirkbi og CPPIB og anskaffe en virksomhed, vi kender meget godt. Vi er forberedte på at bruge de substantielle ressourcer som er nødvendige for at understøtte Merlins langsigtede mål, lyder det fra Joe Baratta, Global Head of Private Equity, Blackstone.

Med købet kommer Legoland delvis tilbage på legetøjfamiliens hænder. Siden frasalget i 2005 har Kirkbi fulgt godt med i Merlins ejerskab og selv ejet 29,58 af aktierne i Merlin Entertainment.

Vi er forberedte på at bruge de substantielle ressourcer som er nødvendige for at understøtte Merlins langsigtede mål.

Relateret indhold