Som at sidde i et instrument

Åbningen af koncertsalen i Malmö Live fuldender projektet for schmidt hammer lassen architects.
Koncertsalen i Malmö Live komplekset åbnede i weekenden. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Koncertsalen i Malmö Live komplekset åbnede i weekenden. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Kort om projektet

  • Arkitekt: schmidt hammer lassen architects
  • Bygherre af koncertsal: Malmö Stad
  • Konkurrence: 2010, international grundsalgskonkurrence
  • Status: Opført 2015
  • Landskabsarkitekt: SLA
  • Entreprenør: Skanska Sverige AB
  • Øvrige samarbejdspartnere: Akustikon

Den nye koncertsal med 1.600 siddepladser i Malmö Live slog i den seneste weekend for første gang dørene op for publikum.

Koncertsalen er hovedbygningen i Malmö Live komplekset, som også består af et fem-stjernet Clarion Hotel & Congress, to restauranter, en sky bar og et fleksibelt koncertrum, kaldet Kuben. Det 54.000 kvadratmeter store kompleks, designet af schmidt hammer lassen architects, åbnede i maj tidligere i år og er allerede ved at blive et kulturelt landemærke i det centrale Malmø.

Hver enkelt flade har en funktion, vinkel og størrelse, der understøtter akustikken. Lys er integreret i vægge, så stemningen kan ændres alt, efter hvad der opføres i salen.

Kristian Lars Ahlmark, senior partner i schmidt hammer lassen architects.

Lyd i verdensklasse

Malmö Live indgår i schmidt hammer lassens masterplan på Universitetsholmen centralt i Malmø.

Indefra fremstår de tre hovedkomponenter i bygningen – den store koncertsal, den fleksible sal og kongressalen – som elementer, der gennem deres indbyrdes komposition skal slå tonen an til husets musikalitet. De tre bygningskroppe skal understøtte tanken om “en by i byen”, som er hovedtemaet for kompleksets design.

Organisatorisk betragtes de forskellige funktioner som elementer i et lille bysamfund, hvor den store lobby er gaden, der flyder igennem hele strukturen og binder alt sammen.

– Vi har i helt tæt samarbejde med Akustikon ønsket to ting. En lyd i absolut verdensklasse og et rum med en musikalitet, der spiller sammen med musikken. Som at sidde i et instrument. Resultatet er blevet en komposition af kubiske elementer. Hver enkelt flade har en funktion, vinkel og størrelse, der understøtter akustikken. Lys er integreret i vægge, så stemningen kan ændres alt, efter hvad der opføres i salen, siger Kristian Lars Ahlmark, senior partner i schmidt hammer lassen architects.

Intim og rå

Den 45 meter lange, 23 meter brede og 20 meter høje koncertsal er specielt designet til Malmø Symfoniorkester og har plads til 1.600 publikummer.

Koncertsalen er udført i egetræ og messing. Det skaber en intim stemning og står i kontrast til kompleksets øvrige interiør, som fremstår i rå, sort beton og sten.

Med koncertsalens centrale placering i Malmö Live og adgangen via brede trappeforløb og åbne, lyse resposer, hvorfra der både er overblik over den store lobby og udsigt til promaden, kanalen og byen, indgår koncertgængerne i kompleksets dynamiske og alsidige liv – og bliver en naturlig del af “byen i byen”.

To ting har overskygget alt: En lyd i absolut verdensklasse og et rum med en musikalitet, der spiller sammen med musikken. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
To ting har overskygget alt: En lyd i absolut verdensklasse og et rum med en musikalitet, der spiller sammen med musikken. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Kompletset består udenfor koncertsalen af rå, sort beton og sten. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Kompletset består udenfor koncertsalen af rå, sort beton og sten. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Hver enkelt flade har en funktion, vinkel og størrelse, der understøtter akustikken. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Hver enkelt flade har en funktion, vinkel og størrelse, der understøtter akustikken. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Koncertsalen er hovedbygningen i Malmö Live komplekset, som også består af et fem-stjernet Clarion Hotel & Congress, to restauranter, en sky bar og et fleksibelt koncertrum, kaldet Kuben. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Relateret indhold