Intelligent og energibesparende gadelampe

Bymidten i Nakskov har fået et helt nyt udtryk, da en ny og energibesparende gadebelysning er blevet installeret. Det betyder energibesparelserne på op til 70 procent og mere oplyste gader.
Med LED-teknologien har Nakskov fået en både energibesparende og lysoptimerende gadebelysning.
Med LED-teknologien har Nakskov fået en både energibesparende og lysoptimerende gadebelysning.

De fleste kan godt se, at flere gadelamper i Nakskov er blevet udskiftet. Lyset er blevet hvidere, og selve armaturet lyser nu også op på Nygade og Nybrogade. Men bag de nye gadelamper gemmer sig mere end bare et nyt lys. Nakskov har som den første danske by fået installeret Philips’ gadelampe UrbanMoon.

Den er en del af den nye og energibesparende generation, der, udover at give en besparelse på op til 70 procent, også giver helt nye muligheder for at styre og fejlfinde på gadebelysning. De enkelte lamper kommunikerer nemlig trådløst via Philips’ styresystem CityTouch.

Med LED-teknologien har Nakskov fået en både energibesparende og lysoptimerende gadebelysning.

Key Account Manager Niels Bruun Levi Philips Lighting

Forkantsdanmark

Det er Lollands Forsyning, der står for driften af gadebelysningen i Nakskov. Her er gadelysansvarlig Birger Jensen og kollegerne meget opmærksomme på de fordele, den nye teknologi giver på både energiregningen og for beboerne.

– Vi kan godt lide at være på forkant med udviklingen, og den nye gadebelysning giver os helt nye muligheder for at kontrollere gadelamperne. Vi kan hurtigt gå ind og fejlfinde, for hvis en lampe går i stykker, så modtager vi med det samme en mail. Derudover gør teknologien det nu muligt, at vi kan gå ind og dæmpe lyset i stedet for at slukke det, forklarer Birger Jensen fra Lollands Forsyning og uddyber fordelen ved netop lysdæmpningen.

– Det gør, at hvor vi førhen slukkede hver anden lampe fra kl. 23 til 06, så kan vi nu nøjes med at sætte lysstyrken ned. Det giver bedre lys i nattetimerne, samtidig med vi stadig henter en stor energibesparelse, siger han.

Jubilæum med lysoptimering

I dag er der installeret godt 20 af de nye UrbanMoon-lamper i Nakskovs bymidte, mens der også er nye lamper sat op på havnefronten. Inden længe vil i omegnen af 50 af de nye lamper være synlige i gadebilledet, ligesom Birger Jensen kan følge lampernes funktionsdygtighed fra kontorstolen.

– Med LED-teknologien har Nakskov fået en både energibesparende og lysoptimerende gadebelysning. Sammen med den trådløse kommunikation med CityTouch-systemet er det nu muligt at kontrollere lyset på en helt ny måde, der både gavner kommunen og indbyggerne. Derudover giver UrbanMoon-gadelamperne bedre farvegengivelser i gadebilledet, og lyskilderne har en levetid på op til 25 år, siger Niels Bruun Levi, Key Account Manager hos Philips Lighting.

I anledningen af byens 750 års jubilæum i april giver det rigtig god mening, at belysningen hjælper med at få Nakskov til at tage sig ud fra sin bedste side. Håbet er, at den nye gadebelysning vil blive installeret endnu flere steder i byen de kommende år.

Nakskov har som den første danske by fået installeret Philips' gadelampe UrbanMoon.
Nakskov har som den første danske by fået installeret Philips’ gadelampe UrbanMoon.

Relateret indhold