Fordriver mørket i boligselskabets kælder med lys og farver

Farver, dufte, lamper, lys og skiltning har forvandlet en kælder i et udsat boligområde i Brønshøj fra skummel og mørk til venlig og lys. Bag projektet står designer Kigge Mai Hvid i samarbejde med både beboere og boligselskab.
Det er tydeligt, hvad der er før- og efterbilleder af kælderen i Brønshøj, hvor boligselskabet AAB, beboerne og designer Kigge Mai Hvid har transformeret kældergangene.
Det er tydeligt, hvad der er før- og efterbilleder af kælderen i Brønshøj, hvor boligselskabet AAB, beboerne og designer Kigge Mai Hvid har transformeret kældergangene.

Ifølge Danmarks Statistik har vi i Danmark 91 mio. kvm boligarealer i etagebyggeri. Af dem er godt 17 mio. kvm kælder. Det betyder, at en femtedel af alle de kvadratmeter, der er i etagebyggeri i Danmark, ligger i kælderen.

Det svarer til, at der ligger 19 mio. kilometer kældre under beboelsesejendomme i Danmark. Dem er flere end 50 % af de adspurgte beboere enten lidt eller meget utrygge ved at bevæge sig rundt i – heraf er flest kvinder utrygge.

I et udsat boligområde i Brønshøj har boligselskabet AAB, beboerne og en designer arbejdet for at ændre dette. De skumle, mørke kældergange er som forvandlet med hjælp fra farver, fotogallerier, dufte, lamper, lys og skiltning, og kælderen signalerer nu ejerskab, tilknytning og en oplevelse af ‘her passer vi på vores fælles kvadratmeter’.

Kældergallerier med indtryk fra alverdens kulturer

Det er designer Kigge Mai Hvid fra JA studio, der i samarbejde med beboerne har ændret kælderen og f.eks. etableret gallerier med indtryk fra kulturer i Danmark, Afghanistan, Pakistan, Tyskland, Albanien og Tyrkiet.

Hun står sammen med Boligforeningen AAB, boligselskabet FSB og AlmenNet, der er en videnshub for alment byggeri og boligområder, bag rapporten Kældre, der endevender de danske kældres historie, brug, udtryk og de udfordringer og muligheder der ligger i de ofte mørke, lange gange, hvis bare man tænker lidt ud af boksen.

Rapportens forside viser tydeligt, hvorfor kældrene under de danske etageejendomme trænger til en tryghedsskabende opfriskning.
Rapportens forside viser tydeligt, hvorfor kældrene under de danske etageejendomme trænger til en tryghedsskabende opfriskning.

Se rapporten her.

Arbejdet med kælderen i Brønshøj er endnu ikke tilendebragt. Første etape af projektet præsenteres søndag den 19. februar.

Relateret indhold