Opbakning på GSV-event: Slut med at være landets største CO2-syndere

370 brancherepræsentanter mødte op til Fremtidens Byggeri 2021, hvor fokus var på øget digitalisering, el-infrastruktur på byggepladsen og flere grønne udbud i det offentlige.
370 repræsentanter fra den danske bygge- og anlægsbranche var mødt op med et fælles mål til Fremtidens Byggeri.
370 repræsentanter fra den danske bygge- og anlægsbranche var mødt op med et fælles mål til Fremtidens Byggeri.

Det er anden gang, at GSV afholder Fremtidens Byggeri, og for direktør Dan O. Vorsholt understregede den store interesse og deltagelse fra branchen, at industrien ønsker at stå sammen om at løse klimaudfordringerne og bygge fremtidens Danmark – bæredygtigt. Som Danmarks største udlejer af maskiner har GSV et særligt ansvar i den fremtid, mener han:

– Vi har indflydelse på, hvad der driver de maskiner, som bygger det nye Danmark. Vi investerer derfor massivt i el, batteri og HVO-materiel i disse år, men vi er afhængige af politisk fokus på klimavenlige anlægsmaskiner og øget efterspørgsel hos entreprenørerne, bygherrerne og arkitekterne, hvis vi skal nå klimamålsætningerne, siger Dan O. Vorsholt.

Det offentlige skal stille flere krav

Søren Pape Poulsen, formand for det Konservative folkeparti, var en blandt dagens seks oplægsholdere, og han understregede behovet for større politisk fokus. Ifølge Søren Pape Poulsen er bygge- og anlægsbranchen nemlig et godt stykke foran Christiansborg på den grønne agenda.

- Vi er afhængige af politisk fokus på klimavenlige anlægsmaskiner og øget efterspørgsel hos entreprenørerne, bygherrerne og arkitekterne, hvis vi skal nå klimamålsætningerne, siger direktør Dan O. Vorsholt, GSV.
– Vi er afhængige af politisk fokus på klimavenlige anlægsmaskiner og øget efterspørgsel hos entreprenørerne, bygherrerne og arkitekterne, hvis vi skal nå klimamålsætningerne, siger direktør Dan O. Vorsholt, GSV.

Men hvordan kan politikerne hjælpe? Det kom Dan O. Vorsholt med et konkret forslag til:

– Vi har brug for, at det offentlige sætter flere krav til og – vigtigt – støtter den grønne udvikling i udbuddene. Kravene fra bygherrerne til entreprenørerne skærpes de kommende år, og det ser vi konturerne af nu. I Norge findes der allerede byggepladser, hvor bæredygtighed i byggeprocessen vægtes mere end pris. Her går det offentlige ind og støtter økonomisk, så entreprenørerne eksempelvis ikke skal belastes for de dyrere el- og batteridrevne maskiner, siger Dan O. Vorsholt, og fortsætter:

– Når man sætter ambitiøse klimamål fra politisk side, skal nogen også vurdere og følge, om der er fremdrift. Det skaber samtidig et behov hos entreprenørerne for at kunne dokumentere og certificere, at de kan bygge klimavenligt med nye maskiner og dokumentere byggeprocessens klimapåvirkning.

Deleøkonomi er på vej i byggeriet

Men en bæredygtig byggeplads handler ikke kun om eldrevne maskiner og bæredygtige byggematerialer. Det handler også om overblik, strømlinede processer, mindre spildtid og meget mindre tomgang. De senere års digitale udvikling giver også mulighed for at mindske antallet af maskiner på byggepladsen.

– Med de nye digitale muligheder, vi har, kan vi i højere grad optimere planlægningen og se, når en maskine ikke bruges. Det betyder også, at vi på sigt skal bruge færre maskiner, fordi vi kan udnytte dem bedre. På den måde kan entreprenørerne spare penge, maskinen kan skifte byggeplads hurtigere, og vi, som udlejer kan sikre en effektiv udnyttelse af den samlede maskinpark. Vi tror jo på, at det skal betale sig at leje frem for at eje – fordi færre maskiner betyder mindre ressourceforbrug. Måske de næste år vil vise, at deleøkonomien også har indfundet sig i bygge- og anlægsbranchen, siger Dan O. Vorsholt.

Læs også: Maskingigant gasser op for en grønnere fremtid

Relateret indhold