250 nye boliger klar i Ørestad Nord om et år

Calums store byggeri tæt ved DRs Koncerthus i Ørestad skyder planmæssigt op.
Byggeriet af Eksercerpladsen er godt i gang, og det 17.000 kvadratmeter store byggeri står indflytningsklart næste sommer. Visualisering: Calum/C.F. Møller.
Byggeriet af Eksercerpladsen er godt i gang, og det 17.000 kvadratmeter store byggeri står indflytningsklart næste sommer. Visualisering: Calum/C.F. Møller.

Til sommeren 2018 er Calums store byggeri, Eksercerpladsen, klar til indflytning. Det 17.000 kvadratmeter store projekt kommer til at indeholde cirka 250 almene boliger, 10 private penthouses samt p-kælder, detajlhandel og cafeer.

Placeringen på den gamle eksercerplads lige ved DR Byen er særdeles central i forhold til den nærliggende metrostation og dermed korte afstand til Københavns C.

– Det bliver et rigtig spændende byggeri med høje standarder for valg af materialer og moderne indretningsløsninger. Derfor forventer vi også, at der bliver rift om boligerne, fortæller administrerende direktør Jakob Axel Nielsen fra Calum.

De almene boliger er solgt til KAB mens Calum selv – gennem home Lone Bøegh Henriksen – står for salget af de ti penthouselejligheder øverst i byggeriet.

Eksercerpladsen er tegnet af C.F. Møller.

Relateret indhold