Bygherreprisen: Tidligere vinder udfordrede byggeriets vanetænkning

Gladsaxe Kommune var blandt de første kommuner til at skrive FN’s verdensmål ind i kommunestrategien. Ambitionen var at gå forrest – blandt andet inden for bæredygtigt byggeri.

Den ambitiøse tilgang førte til en række nye initiativer som svanemærkede og CO2-neutrale daginstitutioner og forsøg med genbrug af byggematerialer. Men det var ikke uden udfordringer at gå nye veje. Især arbejdet med genbrugte materialer krævede nye tilgange fra både rådgivere og entreprenører.

Læs også

Indstil nu til Bygherreprisen: “Store samfundsdagsordner presser sig på”

– Det var svært at få rådgivere til at arbejde med det, og entreprenørerne var heller ikke vant til det. Men vi lærte meget af det, og vi lykkedes med det, fortæller Jan René Rasmussen, arkitekt og teamleder i Gladsaxe Kommune.

Anerkendelse til fremtidens byggeri

Gladsaxe Kommune vandt Bygherreprisen for deres “visionære, eksperimenterende og politisk forankrede tilgang til bæredygtighed”, som det fremgik af udtalelsen fra juryen. Prisen har givet arbejdet med bæredygtighed i Gladsaxe Kommune en større værdi og anerkendelse. Det har både styrket kommunens argumenter over for politikerne og givet inspiration til kolleger i andre kommuner.

– Vi har brugt anerkendelsen i forbindelse med vores arbejde med en ny ejendomsanalyse og ejendomsstrategi. Her har det været godt at kunne pege på, at vi faktisk har gjort nogle ting, som har fået anerkendelse, siger Jan René Rasmussen.

Læs også

Nye jurymedlemmer skal finde årets bedste bygherre

Da kommunen vandt prisen i 2024, fyldte den grønne omstilling og reduktion af CO2-aftrykket meget på dagsordenen. Det gør den stadig, men i dag er der kommet endnu større fokus på social bæredygtighed og på, om vi overhovedet skal bygge nyt eller i højere grad bevare det eksisterende.

– ‘Bevar eller forklar’ er efterhånden blevet et mantra. Nogle af de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi allerede har, og som vi passer godt på, transformerer eller finder nye måder at bruge på. De kvadratmeter, vi ikke bygger, er virkelig vigtige, siger Jan René Rasmussen og fortsætter:

Læs også

Krig og kriser stiller nye krav til bygherrer

– Det kan dog være svært i en politisk organisation. Politikere kan godt lide at indvie en ny tennishal eller en ny bygning, fordi det er synligt. Det kan være sværere at skabe samme opmærksomhed om at bruge ressourcer på at løfte og transformere de eksisterende kvadratmeter.

Bygherrer, der tør at tænke nyt

Ifølge den tidligere vinder er det vigtigt med bygherrer, der har fokus på nye måder at skabe værdi på. For kommunerne handler det blandt andet om at skabe gode byer, hvor der er liv, og hvor mennesker har lyst til at være.

– Hvis en bygning både bliver brugt til yoga om formiddagen, undervisning i løbet af dagen og bridge om aftenen, kommer der forskellige mennesker ind i bygningen i løbet af dagen. På den måde kan bygninger være med til at skabe liv og fællesskab i byen, siger Jan René Rasmussen.

Læs også

Bygherrernes identitet skal være mere tydelig

Gladsaxe Kommune har arbejdet meget med bæredygtigt byggeri på flere område – og det gør de stadig i dag. Det handler blandt andet om, hvordan kommunen skaber social balance, og hvordan mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet, kan få en rolle i udviklingen.

– I Gladsaxe har vi enkelte områder, hvor der er sociale udfordringer. Her handler det om, hvordan vi gennem byggeriet kan være med til at skabe en positiv udvikling og gøre en forskel for de mennesker, der bor der. Det er virkelig fedt som bygherre at være med til at skabe noget, hvor man kan se, at man gør en reel forskel for menneskers liv og livskvalitet på lang sigt, siger Jan René Rasmussen.

Læs også

Byggeriet træder i karakter for landets sikkerhed

Gladsaxe Kommune opfordrer aktører, der overvejer at indstille et projekt til Bygherreprisen 2027, til at vise flaget og være offensive. Det handler om at gøre andre opmærksomme på det gode arbejde og om at dele erfaringer, så andre i branchen kan blive inspireret.