NRE og partner gør klar til nyt boligbyggeri i Vejle

NRE Denmark og JCJS Holding står bag et nyt boligbyggeri på Skyttehusgade i Vejle.
Foreløbig visualisering udarbejdet af kommende boliger.
Foreløbig visualisering udarbejdet af Ardess Architecture.

Gennem det fællesejede joint venture-selskab Skyttehusgade 42 Holding har NRE Denmark sammen med JCJS Holding erhvervet selskabet, der ejer grunden på Skyttehusgade 42 i Vejle.

Partnerne skal i fællesskab opføre et nyt boligbyggeri med i alt 32 lejeboliger på grunden.

Projektet er tegnet af Ardess Architecture & Design og gennemføres med Ingeniørfirmaet Svend Poulsen som totalrådgiver.

Læs også

En af landets mest trafikerede broer skal renoveres

De 32 lejeboliger fordeles på stueetagen og tre etager over kælder i to ensartede, men ikke identiske, bygninger.

Projektet opføres i røde tegl med markante sokler og farvede vinduesrammer, som skal skabe rytme og liv i gadebilledet.

Læs også

Aart lander tre almene rammeaftaler: Retter fokus på Vestdanmark

Bygninger udformes i samme materialeunivers, men får hver deres karakter gennem forskellige fugefarver og facadeudtryk.

Der arbejdes med murværksdetaljer som gesimser, fremspring og markerede indgange mod gaden, mens gårdfacaderne får et enklere udtryk med altaner til boligerne.

Læs også

19 kriterier skal hindre nye materialer i at blive fremtidens byggeskader

Målet er et byggeri, der fremstår nutidigt, men som samtidig knytter sig til områdets historiske karakter.

– Vi glæder os rigtig meget til at realisere projektet på Skyttehusgade 42. Det bliver et byggeri med en stærk arkitektonisk karakter, der passer ind i området og tilfører Vejle nye lejeboliger af høj kvalitet, siger Jonas Olesen, partner og ejendomsdirektør i NRE Denmark.

Byggeriet forventes påbegyndt i november 2026 med forventet indflytning primo 2028. Yderligere information om udlejning, boligtyper og priser offentliggøres forventeligt medio 2027.

Relateret indhold